KNIVDRAB
Den kvinde, som lørdag formiddag blev dræbt af sin eks-mand i Hørsholm Isenkram, havde tidligere haft hjælp af politiet til at få udleveret ejendele fra hjemmet, efter at hun var flyttet ind på et krisecenter for kvinder.For en måned siden forsøgte den nu anholdte eks-mand endvidere at trænge ind til kvinden på krisecentret.Politiet har også været kaldt til familiens hjem i forbindelse med husspektakler, før den nu dræbte kvinde forlod sin mand, som lørdag dræbte ikke bare sin ekskone men også sin svigerfar.Politiet vurderer på den baggund, at det var et hævn- eller jalousimotiv, der drev den 46-årige mand til at begå drabene, idet den dræbte kvinde kort forinden havde fået tilkendt forældremyndigheden over parrets tre børn, hvoraf de to – på fem om 11 år – var øjenvidner til drabene i Hørsholm Isenkram.Trods kendskabet til stridighederne i den iranske familie i Nivå afviser politiet dog, at man kunne have forudset en så voldelig udgang på familieopgøret.Efterforskningsleder Flemming Poulsen fra Nordsjællands Politi kalder sagen for en »familietragedie af rang«, som man ikke kunne have forudset.Den anholdte mand fremstilles i grundlovsforhør i Helsingør søndag kl. 10.