SLANGERUP: Slangerup Bio har oplevet, at en person har snydt sig i biografen til at se Gasolin. Vedkommende har selv fremstillet en billet, som er kaldt "Fribillet". På billetten var der et farvebillede af Slangerup Bio og der stod:"til en film efter eget valg".
– Den gik altså denne gang, men nu er vi opmærksomme på snyderiet. Vi har egne printede gave/fribilletter, og det er kun dem, som gælder. Det har den pågældende biopasser ikke været opmærksom på eller har ladet sin tvivl komme kunden til gode. Men den går altså ikke længere – og alt dette besvær for at spare 40 kroner, siger Birgit Eckeroth fra biografens PR-gruppe.