Falck har fået ny supersaks

Fredag var drengenes dag på Falck-stationen på Heimdalsvej. Her skulle nyt superkram præsenteres

Foto: John Jessen Hansen

Fredag formiddag var borgmester Kirsten Jensen (S) tilsagt for at svinge øksen hos Falck på Heimdalsvej som symbol på indvielsen af nyt udstyr på stationen. Udover Ipads til alle køretøjer til informationsløsning på brandstederne, fik brandvæsenet også et nyt sæt frigørelsesværktøj, der på få øjeblikke kan klippe taget af en forulykket bil.