FAKTA: Sen abort afgøres af et samråd

Indtil 12. uge er det tilladt at få abort. Herefter skal kvinden ansøge et abortsamråd.

I 1973 blev det tilladt at få abort indtil 12. uge. Den grænse bør dog hæves, mener flere aktører. Blandt andet interesseorganisationen Sex & Samfund, fødselslæger og gynækologer.

Læs her om den nuværende lovgivning:

* Kvinder over 18 år, der opholder sig i Danmark, har fri adgang til abort før udgangen af 12. graviditetsuge. Kvinden skal ikke begrunde sit valg.

* Hvis kvinden er længere henne end 12. uge, skal hun ansøge et abortsamråd i regionen. I samrådet sidder to læger og en person fra kommunen med social eller juridisk uddannelse.

* I 2021 fik 750 kvinder i Danmark tilladelse til at få en sen abort. De fleste tilladelser gives af medicinske årsager, for eksempel at fostret har en kromosomafvigelse.

* En anden årsag kan være, at kvinden af sociale årsager ikke kan tage vare på barnet.

* Hver år gives afslag til cirka 30 kvinder.

* Afslag kan ankes til Abortankenævnet.

* Er kvinden under 18 år og ugift, skal forældrene eller en værge give tilladelse til abort. Hvis kvinden ikke vil involvere sine forældre, kan et samråd give tilladelse.

Kilder: Patienthåndbogen og Ritzau.

/ritzau/