FAKTA: Otte ud af ti ønsker mere forebyggelse

Ni ud af ti mener, at overvægt er den enkeltes ansvar. Men fødevareindustrien har også et ansvar.

Tidligere var en standard sodavand på en kvart liter. I dag er det almindeligt at købe en halv liter. Kræftens Bekæmpelse efterlyser, at brancen tager større ansvar. (Arkivfoto).

Tidligere var en standard sodavand på en kvart liter. I dag er det almindeligt at købe en halv liter. Kræftens Bekæmpelse efterlyser, at brancen tager større ansvar. (Arkivfoto).

Over halvdelen af den danske befolkning lever med overvægt, og især stiger antallet med svær overvægt.

Skal udviklingen vendes, må fødevareindustrien tage et medansvar, mener Kræftens Bekæmpelse, der fredag lancerer en ny kampagne.

På vegne af organisationen har analyseinstituttet Epinion spurgt et udsnit af befolkningen om deres syn på overvægt.

I alt 1020 personer i alderen fra 30 til 65 år besvaret spørgeskemaet.

LÆS her, hvad de adspurgte svarer:

* 92 procent mener, at den stigende forekomst af overvægt er den enkeltes ansvar.

* 82 procent mener, at der bør gøres mere for at forebygge overvægt.

* 68 procent mener, at fødevareindustrien har et ansvar for at forebygge udviklingen af overvægt.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse.

/ritzau/