Fagforeninger stavnsbinder medlemmer

Det kan være dyrt at melde sig ud af en fagforening, fordi medlemmerne er bundet af lange opsigelsesperioder.

Det kan være dyrt at melde sig ud af en fagforening, fordi medlemmerne er bundet af lange opsigelsesperioder.
Det kan være dyrt at melde sig ud af en fagforening, fordi medlemmerne er bundet af lange opsigelsesperioder.

En række store fagforeninger scorer millioner af kroner på at fastholde deres udmeldte medlemmer i månedlange opsigelsesperioder, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Mens de omkring 2000 jurister og økonomer, som årligt forlader fagforeningen Djøf, er tvunget til at betale kontingent i op til seks måneder efter deres udmeldelse, tager det eksempelvis kun syv dage at melde sig ud af Kristelig Fagbevægelse.

– Jeg kan ikke se, hvad argumentet er for en lang opsigelsesperiode andet end med tvang at holde på sine medlemmer.

– Fagforbund italesætter friheden højt. Så skal vi da ikke samtidig gøre det svært og økonomisk vanskeligt at melde sig ud. Det harmonerer ikke, mener Kristelig Fagbevægelses landsformand, Søren Fibiger Olesen, til Jyllands-Posten.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen er overrasket over de lange opsigelsesperioder.

– Jeg har svært ved at se, hvad der kan retfærdiggøre dem. Det er ganske frivilligt, om man vil være i en forening, så fristen bør efter min mening være rimelig kort, siger Flemming Ibsen, som selv er medlem af Djøf.

Djøf forklarer den lange opsigelsesperiode med, at der skal være råd til at opretholde organisationen og aflønne personalet, hvis eksempelvis halvdelen af medlemmerne melder sig ud samtidigt.

– Fagforeningen er ikke en virksomhed, som nogen tjener på.

– Det er en frivillig ordning. Det kræver ansatte og en organisation, og når man forlader den, efterlader man andre med det økonomiske ansvar, siger Mogens Kring Rasmussen, administrerende direktør i Djøf, til avisen.