<p>Egentlig burde alle årets dage starte sådan. Vi er samlet i en lade nær Ovalen kl. 10:30 – ligesom i går. På scenen står en langskægget mand med en guitar, flankeret af en kollega, der håndterer både piano og ukulele. På hver side af den lille scene bliver teksterne til sangene vist på skærme, så alle kan være med. Og straks da han slår de første strenge an, ved vi hvor vi skal hen. "Here comes the sun", synger han, mens hundredvis af bagstive, glade morgenmennesker brøler med. Det er fællessang på den helt store klinge, og det slår mig igen, hvad sang gør ved mennesker. Omkring mig står venner og fremmede og synger henført med blanke øjne. Ståpelsen er total, da vi går i gang med "Yellow" af Coldplay, og senere "Creep" af Radiohead. Undervejs når vi også omkring Simon and Garfunkel, og Carole King og mere Beatles. Vi svajer og synger af lungernes fulde kraft til "We shall overcome" for til sidst at runde af med "Purple Rain" af Prince. 45 minutter efter siver vi ud i lyset, opfyldt af glæde, kærlighed og en stålsat tro på, at endnu en uovertruffen dag er sunget i gang.</p>
Fællessang i Ovalen