Hvilke symptomer skal man være opmærksom på som tegn på begyndende demens? Hvordan kan jeg bedst støtte som pårørende i hverdagen? Og hvordan kan man få hjælp til aflastning i ens eget hjem?
Spørgsmål som disse kan pårørende få svar på, når Grønnegadecentrets Sundhedsudvalg i samarbejde med Hillerød Kommune inviterer til arrangementet "Styrk de pårørende til demente" tirsdag d. 24. februar kl. 10-12.
Her fortæller demenskoordinator Stacey Stuart og pårørendekonsulent Inger Schrøder om demenssygdomme og om, hvordan pårørende kan støtte og selv få støtte.
Deltagelse er gratis.