Sydsjællands Tidendes naturekspert, Ulrik Jensen, giver dig en særlig julegave: Eventyret om bramgåsen, som findes i stort tal omkring Avnø, men indtil for få år siden, var truet.
Som en slags naturens eget juleeventyr fungerer den virkelige og helt aktuelle beretning om bramgåsen.
Engang for ikke længe siden var fuglearten en højarktisk gås, der alene ynglede langt, langt mod nord på tundra og bjergsider og som nu på få årtier har bredt sig, så den i dag også er dansk ynglefugl på visse lavtliggende engområder. Bramgåsen har etableret sig med en bestand på knapt 1000 par på Saltholm, og yngler nu også fåtalligt i Storstrømsområdet. Det ventes, at ynglebestanden i Danmark vil stige yderligere.
Sparer kræfter på flyvetur
Det er dog stadig i træktiden og i tidlig vinter, at vi ser mest til bramgæssene i vores område. Tusindtallige flokke ses på denne årstid flere steder, og på Avnø kan netop nu opleve i omegnen af ikke mindre end 10.000 bramgæs, som græsser på strandengene. Faktisk er det umuligt at færdes på Avnø uden at få støvlerne smurt ind i gåseekskrementer.
Det er dog ikke altid, bramgæssene holder sig til udyrkede strandenge, og ikke uden grund kan landmænd være bekymrede, når en flok bramgæs udvælger netop deres mark med vintersæd at fouragere på. Egentlig er bramgæssene jo på vej mod vinterkvartererne i vadehavsmarsken i Holland, Tyskland og Sydvestdanmark, men i takt med de milde vintres indtog, sparer mange bramgæs kræfter på flyveturen og vælger at blive i vores region, så længe der er føde nok. Dermed har havørnene også fået fyldt spisekammeret. I de store flokke vil der altid findes svækkede fugle, som udgør et nemt bytte for havørne, som gør det grove arbejde, hvorefter musvåger og krager efterfølgende kan sørge for minimalt madspild.
Harmonisk, lille gås
Fra naturens side er bramgåsen udstyret med et flot udseende. Det er en smuk og harmonisk lille gås med gråhvid krop, sort bryst og hals. Hovedet er hvidt med sort nakke. Den er altså let at få øje på, og i øvrigt er den også let at høre. Når bramgæs i træktiden i store flokke flyver hen over vores region ?snakker? de sammen og kan høres langt væk. Når mange bramgæs er sammen, kan deres stemmer minde om fjern hundeglammen.
Omstillingsparat
Bramgåsen er fredet og altså ikke udsat for jagt, i hvert fald indtil nu, for da den tillige har vist sig særdeles dygtig til at tilpasse sig, er bestanden på få årtier eksploderet. Vinterbestanden, som kommer til Europa fra Grønland, Island, Svalbard og Sibirien er opgjort til mindst 100.000 fugle, og antallet stiger støt.
Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på, hvorfor den sibiriske bestand af bramgæs har bredt sig så eksplosivt til Nordeuropa.
Kendsgerningen er imidlertid, at der er opstået i større bestand i Holland og i det tyske marskland lige syd for den danske grænse. Det forventes, at denne nye ynglebestand vil brede sig op i det danske vadehavsområde.
Den danske bestand af bramgæs forventes at stige yderligere i de kommende år, så den lille hvidkindede gås også i yngletiden fremover vil kunne ses flere og flere steder her i landet.
