Evangelist har taget mine børn

Foto: Tim Panduro

Det var desperation over ikke at kunne få lov til at se sine yngste børn, der gjorde at en 54-årig mand opsøgte sin hustru i Sigerslevøster bevæbnet med en strømpistol torsdag den 17. januar. Det fortalte manden i retten i Hillerød, da han blev forsøgt varetægtsfængslet. Ifølge mandens forklaring blev kvinden i maj sidste år involveret i Pinsekirken i parrets hjemby Svendborg og siden i den kristne, fundamentalistiske forening Evangelist, der har hovedkvarter i Hillerød. Kvinden flyttede til Sigerslevøster i et kollektiv for medlemmer af Evangelist – og dermed begyndte problemerne for alvor, fortalte manden.