Kim Jørgensen, ambassadør i EU
På EU's dagsorden er det fortsat migration, der står øverst sammen med Brexit og euroen. EU-Kommissionen arbejder ud fra mantraet »big on big things and small on small things« på at samle kræfterne om de vigtigste sager. Nogen vil sige, at en plasticstrategi i sammenligning med de øvrige emner på EU's bord hører til blandt de mindre.
Faktum er dog, at det er et grænseoverskridende problem, som kræver grænseoverskridende løsninger. Det er heldigvis en sag, hvor Danmark kan gå forrest med de gode løsninger. Og det bør vi gøre, for når EU tager kampen op mod et så omfattende globalt miljøproblem batter det for alvor.
Plastic overalt
Den globale produktion af plast er tyvedoblet siden 1960'erne og udgjorde 322 mio. ton i 2015. Den ventes at blive fordoblet endnu en gang i løbet af de kommende 20 år. Mindst 8 mio. tons plastic siver ud i havene om året – det svarer til at smide indholdet af én skraldebil ud i havet hvert minut.
Plaststumperne transporteres efterfølgende af havstrømme over meget store afstande. Der er i dag allerede plastic overalt i havet – selv i egne af Nordpolen, hvor der ikke bor mennesker. Hvis vi ikke ændrer adfærd, vil dette stige til to skraldebiler i minuttet i 2030 og fire i 2050.
Vores blå planet vil være på vej til at drukne i plasticaffald.
Problemet kan ikke løses ved »blot« at rense verdenshavene op. Det ved vi. Mængderne er simpelthen for store. Det skal løses ved at gøre affaldsbehandlingen mere effektiv, så plasticen ikke ender i havet. Og ved at producere plastic, der bedre kan genanvendes. Og ved at finde alternativer til den engangsplast, vi i dag bruger uden mådehold.
Danmark godt på vej
Det er en kæmpeopgave – men langt fra nogen umulig opgave. I Danmark er vi allerede godt på vej med de gode eksempler. Dansk Supermarked har en treårig plan for stop af salg af engangsplastic. Coop søsætter en plast- og emballagestrategi med en ambition om at sætte nye standarder for bæredygtig emballage i detailverdenen. Og den danske brancheorganisation for plastvirksomheder opfordrer sine medlemmer til at bruge mere genanvendt plast i produktionen og øge samarbejdet med designere og projektudviklere om nye, innovative produkter lavet af genanvendt plast.
Danmark kan gøre meget selv. Men plasticforureningen er et globalt miljøproblem, der ikke anerkender grænseskel. EU har derfor besluttet at tage kampen op mod plastikforureningen og fremme en fælles indsats på tværs af landegrænser.
I januar 2018 søsatte Kommissionen således en plaststrategi, som er en del af dens ambitiøse arbejde for at fremme cirkulær økonomi. Målet er dels at beskytte miljøet mod plastforurening, dels at fremme vækst og innovation til fordel for erhvervslivet. Den danske regering bakker fuldt op om det europæiske initiativ og er i gang med at udvikle en national plastichandlingsplan med fokus på både en mere bæredygtig udnyttelse af ressourcerne i en cirkulær økonomi og en håndtering af de stigende problemer med plastforurening.
I slutningen af juni besluttede regeringen f.eks. at udvide det danske pantsystem. Det vil sikre endnu bedre genanvendelse og mindre affald i naturen, når juice- og saftflasker også bliver penge værd.
Vatpinde væk
I maj 2018 fulgte Kommissionen op på sin plaststrategi med et lovforslag om engangsplast med nye regler til at mindske marint affald. De nye regler vil gælde for hele EU og retter sig mod de 10 engangsplastprodukter, der oftest forekommer på Europas strande og i havet. Desuden har EU valgt at regulere på efterladte fiskeriredskaber, der indeholder plast og i sig selv tegner sig for 27 pct. af havaffaldsgenstande i Europa. Forslaget vil samlet set regulere produkter, der i dag udgør 70 pct. af det samlede affald i havene.
De plasticprodukter, EU foreslår at forbyde, er dem, hvor der allerede findes alternativer. Eksempelvis vatpinde, hvor vi i dag oftest bruger de billige plasticpinde i stedet for trævatpinde. Plasticvatpinden, som mange forbrugere i dag skyller ud gennem toilettet, vil, hvis forslaget bliver til virkelighed, ikke længere være at finde på hylderne i supermarkederne.
For de produkter, hvor der ikke findes nogen enkle alternativer, vil EU søge at begrænse brugen. Det kunne være gennem nationale nedbringelser i forbruget, mærkningskrav eller oprydningsforpligtelser for producenter. For det bliver vigtigt for forbrugeren at forstå, at cigaretskoddet faktisk indeholder plastic, der ikke er letnedbrydeligt i naturen.
EU er altså ikke i gang med at forhindre børnefødselsdagen ved at forbyde plasticsugerør og ballonpinden, som flere medier har skrevet. EU ønsker i stedet at fremme innovation for naturvenlige løsninger og den cirkulære økonomi for at kunne afholde mange flere bæredygtige børnefødselsdage for mange flere generationer fremover.
FAKTA
'Ambassadøren har ordet' er en serie, hvor en række af Danmarks ambassadører i udlandet fortæller om det land, de befinder sig i. Afsættet kan være aktuelt, politisk, kulturelt, religiøst eller noget helt femte, der optager ambassadøren.
Følgende ambassadører medvirker:
Europa har et ansvar for at tackle havaffald, der også stammer fra vores eget kontinent. Vi har forpligtet os til at handle i utallige internationale fora. Men det er desværre almenkendt, at FN-arbejdet hurtigt kan blive til varm luft, hvis der ikke handles lokalt. Med dette initiativ går EU forrest i den globale indsats.
