
Debat
Du har måske en fantastisk farmor – En farmor som virker til at synes at der ikke var noget bedre i verden, end lige netop dig!
Sådan en farmor havde jeg! Hun havde været telefondame på en telefoncentral. Hun havde overlevet brystkræft og nåede at fejre krondiamantbryllup med min farfar. De levede under krigene og hjalp med at bygge det samfund som vi har i dag.
I hendes sidste år var hjemmehjælp nødvendigt for hende. Hun brød sig ikke så meget om det. Hendes største frustration var, når hun ikke blev behandlet ordentligt eller når der kom en vikar.
De ting jeg har hørt på mine sidste måneders færd rundt i kommunen, får min farmors hjemmehjælp til at lyde som et femstjernet hotel i Italien. Det er ikke vores ansatte – for de opleves generelt som flinke, søde og omsorgsfulde og det kan mærkes at de gør deres bedste. Men selv de bedste har en smertegrænse.
Derfor mener jeg, at ældreplejen er et sted der skal sættes ind med omprioriteringer og nytænkning af ressourcerne, og det vil være en prioritet for mig, at finde ud af om der kan være andre løsninger på de forhold som både plejepersonale og vores ældre borgere, lider under.
Et værdigt liv – det kan ikke siges nok!