LOKALHISTORIE
På mandag den 10. marts graver arkivar Susanne Krogh Jensen ned i arkivalierne og fortæller om udviklingen i kommunens opgaver – set gennem de papirer, kommunerne har efterladt sig.
Gennem de eksempler der dukker frem fra arkivalier præsenteres Farum og Værløse kommuners historie fra en ny vinkel, oplyser Susanne Krogh Jensen.
Stadsarkivet for Furesø Kommune har mere end to hyldekilometer arkivalier, der afspejler den kommunale forvaltning i Farum og Værløse. Senest er tilføjet cirka 54 hyldemeter arkivalier fra Værløse kommune fra 1842 til 1970'erne.
Den lokale arkivar oplyser, at materialet giver et interessant billede af udviklingen i de kommunale forvaltningsopgaver, samtidig med at det giver et indblik i nogle af borgernes liv i deres møde med kommunen.
Foredraget begynder kl. 19 i Kulturhuset i Farum, læsesalen. Tilmelding senest 10. marts kl. 12 på tlf. 72 35 61 00. Der er fri entré.