GÆSTFRIHED Ægteparret Lykke Maden på Strandhøjen i Frederikssund er ikke bange for at åbne deres stuer for fremmede. Faktisk har Alice og Kent gjort det hele 19 gange, siden de flyttede til Frederikssund for 13 år siden.
19 gange har de været "reserveforældre" for en udvekslingsstudent fra udlandet, og de har ikke til sinds at stoppe her.
"Vi får så mange gode oplevelser. Et nyt familiemedlem kan få én til at se hverdagen i et nyt perspektiv. De studerende er nysgerrige og stiller spørgsmål, som får én til at tænke over tingene," siger Alice Lykke Maden, der til daglig arbejder som lærer på handelsgymnasiet i Roskilde.
Familiens motivation for at blive værtsfamilie var i første omgang at få et pust udefra og at øve deres engelsk. At sønnen Christian skulle opleve at have søskende, var helt klart også en motivation. Den første besøgende hed Katie og kom fra Maine i USA.
"Hun var en pragtfuld pige, så vi var hooked fra start. Christian var meget glad for hende og opfattede hende helt klart som sin storesøster," fortæller Alice.
Siden da har familien næsten haft studerende hvert semester. 17 piger og to drenge er det blevet til.
Og Alice har opfattet hver eneste af dem som familie.
"Du kan ikke leve med en "gæst" i fire måneder. De skal opføre sig som om, de er hjemme – og dermed også tage ansvar for oprydning, opvask, etc.," siger hun med et smil, der antyder, at ikke alle udvekslingsstudenter har været lige gode til den del af pakken.
Men så er Alice ikke bange for at gå ind og opdrage på de unge. Det er hun altid blevet respekteret for, forsikrer hun.
"Det handler bare om at sige tingene ordentligt. Og så er det ekstremt vigtigt at få klarlagt regler og forventninger fra start," smiler hun.
Familien vokser konstant, for Alice og Kent er stadig i kontakt med de fleste af pigerne. De har fem "børnebørn", og et sjette på vej, og de har været til både bryllupper og barnedåb i USA, hvor alle pigerne er kommet fra.
Langt de fleste af ægteparrets oplevelser med udvekslingsstudenter har været klare hit. Men de har også prøvet at give op efter et par dage.
"Der var en enkelt pige, som kun opfattede det som et sted at bo. Hun brokkede sig over, at værelset var for lille og at der i øvrigt ikke blev stillet en bil til rådighed for hende. Det gik ikke, så vi måtte ringe til DIS, og så fandt de et andet sted til hende. Men det hører altså til sjældenhederne," griner Alice Lykke Maden.
Da Christian flyttede hjemmefra, stoppede familien som værtsfamilie, men de fandt hurtigt ud af, at der var lidt for stille derhjemme. De meldte sig atter under fanerne og bad nu om at huse to studerende ad gangen. Så kan de nyde familiens selskab – og samtidig hygge sig sammen, kun "de unge".
Senest har der så boet to unge mænd hos Alice og Kent, 22-årige Tyler fra Texas og 22-årige Martin fra Prag. Sidstnævnte har nydt at bo i Frederikssund, mens han har taget et semester i international økonomi og politik på Københavns Universitet.
"Det er rart og bekvemt at bo her. Jeg skal ikke bekymre mig om mad, og så er det rart, at der er nogen at snakke med," lyder det fra den sympatiske unge mand.
Han ser egentlig ikke den store forskel på dansk og tjekkisk kultur. Og dog, tjekkerne er måske nok lidt mere seriøse, tænker lidt mere over deres fremtid.
Martin er efterhånden ved at vænne sig til den danske humor, som han kalder en krydsning mellem tør og sort humor, og maden har heller ikke været noget problem. Tværtimod, understreger han, og fremhæver især Alices ostekoteletter i fad.
På spørgsmålet, om han har været en god dreng og hjulpet til, iler Alice ham til undsætning.
"Ja, Martin har været nem (tag den, Tyler). Han er vant til at hjælpe sin mor og far, så han går en tur med støvsugeren, når han kan se, at jeg har travlt," smiler hun.
