Når Hillary Clinton formentlig i dag, lørdag, omsider erklærer, at hun opgiver sit forsøg på at blive Demokraternes præsidentkandidat, kan Barack Obama koncentrere sig om næste opgør – det mod Republikanernes John McCain, der afgøres til november, hvor de amerikanske vælgere bestemmer, hvem af de to der skal bo i Det Hvide Hus i Washington i de kommende fire år.
Og med Demokraternes opgør i klar erindring er der god grund til at se på Barack Obama som en vindertype. Han er for rigtig mange amerikanere et levende bevis på selve den amerikanske drøm: Han kom fra almindelige kår og bevæger sig altså med stor sandsynlighed til den højeste post i verdens eneste supermagt. Han er beviset på, at man kan klare sig godt i tilværelsen, hvis man selv gør en indsats. Det klinger rigtig godt i amerikanernes ører – og så gør det jo ikke noget, at han også er ualmindeligt veltalende og på den måde minder meget om en af de mest populære præsidenter, USA har haft: John F. Kennedy.
I den forbindelse ligger der for amerikanerne også ganske megen betydning i, at John F. Kennedys lillebror, Edward – inden han for nylig blev alvorligt syg – nåede at give netop Barack Obama sin anbefaling. Og til overflod har han John F. Kennedys datter, Caroline, til at hjælpe sig med det næste store projekt, som er udvælgelsen af kandidat til vicepræsidentposten.
Hillary Clinton er selvfølgelig en oplagt mulighed, og hun har da også ladet forstå, at hun nok vil sige ja, hvis hun bliver spurgt af Obama. For valget af hende som vicepræsident taler, at hun netop har vist, at hun faktisk er i stand til at erobre stemmer i en række af de stater, hvor Obama har haft svært ved at slå igennem – bl.a. fordi hun bedre end ham appellerer til de latinamerikanske vælgere og selvfølgelig til kvinderne. Imod taler, at hun måske er lidt for fremtrædende til at kunne stå i skyggen af Obama i en hel valgperiode, og dertil kommer, at Barack Obama har vundet Demokraternes nominering ved at stå som eksponent for forandring – altså noget nyt på præsidentposten. I den sammenhæng kan et valg af Clinton som vicepræsidentkandidat være signalforvirring.
Det er imidlertid vigtigt for Barack Obama snart at få overstået valget af vicepræsidentkandidat, så kræfterne kan koncentreres 100 procent om opgøret med John McCain.
Valget af vicepræsidentkandidat skal under alle omstændigheder – Clinton eller ej – være med til at signalere, at Demokraternes kandidat er en vinder.
g.
