De Konservative i Lyngby-Taarbæk er imod letbanen. Det kommer næppe som en overraskelse for nogen, og vi har respekt for, at man kan se forskelligt på tingene i politik og at man argumenterer for det, man tror på. Men de Konservatives seneste forslag om en folkeafstemning om letbanen giver i vores øjne ingen mening. Lad os slå fast med det samme: Vi har ikke noget imod folkeafstemninger. De kan i nogle tilfælde være en god idé. Men en folkeafstemning om letbanen vil rejse langt flere spørgsmål, end den vil besvare:
1) Hvis Lyngby-Taarbæk ikke har mulighed for at udtræde af letbaneprojektet, hvordan kan det så give mening med en folkeafstemning?
Den klare juridiske vurdering er, at Lyngby-Taarbæk skal overbevise fem andre kommuner om at droppe letbanen, før man kan udtræde af projektet. Det er ikke realistisk. I samtlige andre 10 kommuner er der et sikkert og stabilt flertal bag letbanen. Det giver ikke meget mening at spørge vælgerne, hvad de synes, hvis ikke det kan realiseres.
2) Hvad forestiller man sig, at borgerne skal stemme om?
Skal afstemningen handle om, hvorvidt borgerne ønsker letbanen, eller hvorvidt de ønsker at undersøge om Lyngby-Taarbæk kan udtræde af letbanen? Det fremstår noget uklart. Vi frygter, at en folkeafstemning vil give borgerne det indtryk, at de med deres stemme kan vælte projektet – uagtet om man spørger til at igangsætte en undersøgelse af, hvorvidt det er muligt. En folkeafstemning svarer til at love noget, som nok ikke kan blive til virkelighed.
3) Er det overhovedet realistisk at nå at holde en folkeafstemning om letbanen, inden projektet igangsættes?
Næppe. Letbanen er sat til endelig vedtagelse af kommunalbestyrelsen senest i februar. Vi kan næppe nå at gøre borgerne opmærksomme på afstemningen og sikre en ordentlig debat inden da.
4) Hvad koster det at trække sig fra Letbanen?
Væltes projektet nu, har vi udsigt til at skulle lægge et ukendt antal millioner i kompensation til de andre kommuner, uden at få noget som helst ud af det. Samtlige 10 andre kommuner, staten og regionen vil sandsynligvis alle kræve fuld kompensation for det forberedende arbejde, de har lavet over de sidste mange år. Det løber snildt op i flere hundrede millioner, og i og med Lyngby-Taarbæk af flere omgange har underskrevet og bekræftet projektet, er der en god chance for, at vi ville blive kendt erstatningspligtige.
5) Hvordan vil man tolke resultatet?
Valgdeltagelsen til lokale folkeafstemninger er oftest meget lav. Højt sat kan vi måske forvente, at 40 procent af Lyngby-Taarbæks borgere vil deltage i en sådan afstemning. Lad os sige, at 50 procent af dem stemmer imod letbanen. I det regnestykke har samlet cirka 20 procent af borgerne stemt imod letbanen. Forestiller man sig, at vi i kommunalbestyrelsen skal basere en beslutning på det grundlag? Det synes mindre demokratisk end at lade den nyvalgte kommunalbestyrelse træffe beslutningen. De er trods alt valgt ind med 75 procent af borgernes stemmer, og letbanen må siges at have fyldt en ikke ubetydelig del af efterårets valgkamp.
6) Skulle vi endelig have en folkeafstemning om letbanen, burde den så ikke involvere alle de borgere og kommuner, der berøres af letbanen?
Letbanen vedkommer hele Region Hovedstaden og alle borgere i de 11 kommuner, letbanen strækker sig over. Det virker noget skævt, hvis Lyngby-Taarbæks borgere alene skulle kunne vælte helheden i et projekt, som også vedkommer tusindvis af borgere, der ikke bor i kommunen.
De mange ubesvarede spørgsmål gør det svært at se de Konservatives forslag som realistisk og brugbart. Vi håber og regner med, at letbanen kommer, og at vi snart kan flytte fokus og ressourcer fra modstandskamp til konstruktive diskussioner af alle de praktiske opgaver, der ligger foran os i kølvandet på letbanens vedtagelse. Vi glæder os til at se fremad og måske også kunne diskutere nogle af kommunens mange andre udfordringer i de kommende måneder.
