Der er mennesker, der giver mig ubehag, når jeg ser dem på skærmen. Et af dem er Søren Espersen fra Dansk Folkeparti. Han minder mig om en nazist fra mellemkrigstiden, købmand Jørgensen fra Gimlinge ved Slagelse. Han er den første hurtigsnakker, jeg husker – han kunne øjeblikkeligt slynge en ny påstand ud mod enhver indsigelse. Det fremgår også af bogen om Blekingegadebanden, at ingen af bandens i øvrigt højt begavede medlemmer i en diskussion kunne hamle op med hjernen bag banden, Gotfred Appel. Manden bag Tvind-imperiet, Amdi Petersen, var også en karismatisk person, der nu nyder livet i et eller andet eksotisk land. Og nu skete det utrolige. Anders Fogh bankede Birthe Rønn Hornbech på plads. Den stærke mand er på vej igen. Derfor er jeg mere bekymret for de beslutninger, der tages for lukkede døre på partikontorerne, end jeg er for tørklæder. Siden Anden Verdenskrig er vores kultur langsomt blevet sekulariseret, skønt nazismen og kommunismen afslørede, at sekulære systemer er lige så umenneskelige som de mest yderligtgående religiøse. Da Anders Fogh fandt det nødvendigt at udfordre en verdensreligion for at forsvare nogle halvdumme tegninger, måtte jeg give Marianne Jelved ret. Han er en farlig mand. Harald Petersen Orø
