En dynamisk rock-trio

The New Blue Flames spiller på Jernstangen lørdag aften

 Nu er Jernstangen, som ligger overfor Hillerød Station, klar til endnu en musikalsk aften.

Lørdag spiller den dynamiske trio The New Blue Flames op fra kl. 22.

The New Blue Flames, der tidligere har spillet på Jernstangen, er en covertrio bestående af bas, trommer, guitar/sang, der spiller et sammenkog af old school rocknumre med bluesvibe og lidt country på den svedige måde. Altsammen serveret af tre musikere med masser af spilleglæde, live-erfaring og musikalsk overskud.

Til sammen har de tre musikere live-erfaring på mere end 800 jobs fra koncerter i ind- og udland.

The New Blue Flames spiller numre af Jimi Hendrix, Rolling Stones, Black Crowes, ZZ Top, Georgia Satellites, Bob Dylan, Lynyrd Skynyrd og andre.