En dag i forebyggelsens tegn

Ældre Sagen arrangerer temadag i Humlebæk om at forebygge diabetes og hjertesygdomme

20. marts klokken 13.30 står Humlebæk Dagcenter i forebyggelsens tegn. Her indbyder Ældre Sagen nemlig til temadag i samarbejde med Hjerteforeningen og Diabetesforeningen, og emnet er, hvordan man kan undgå eller afhjælpe de kendte sygdomme.

På programmet er en indledning fra Hans Nissen (A), formand for Social- og Sundhedsudvalget, oplæg fra Hjerteforeningen om gode kostvaner, læge Henning Kirk fortæller om træning af hjernen, og så fortæller Diabetesforeningen om motion.

I pausen er der desuden mulighed for at få målt blodsukker og -tryk.