Der tales ofte om, at man når længst ad frivillighedens vej. Talen høres især, når det gælder indgreb over for landbruget, og et eksempel herpå er den såkaldte vandmiljøplan 3, der blev vedtaget i 2004.
I henhold til planen skulle der laves randzoner på ti meter omkring søer og vandløb for på den måde at sikre, at vandmiljøet ikke blev forurenet med udledninger fra landbruget. Planens målsætning er, at i 2009 skulle 30.000 hektar landbrugsjord være udlagt som randzone. Landbruget insisterede ved planens vedtagelse på, at målet kunne nås ad frivillighedens vej. For fuldstændighedens skyld skal det også nævnes, at landbruget kan søge om randzonestøtte til formålet.
Danmarks Miljøundersøgelser kunne i januar oplyse, at der blot var søgt om støtte til cirka 300 hektar, og det er jo unægteligt et godt stykke fra de 30.000 hektar, der skal nås næste år. Tallene tyder på, at det kniber noget med at gå ad frivillighedens vej.
Tilsyneladende var miljøminister Troels Lund Poulsen også opmærksom på det forhold, for i februar var han i samråd i Folketinget, og her gav han udtryk for, at resultatet var skuffende, og at "de nye resultater giver bestemt stof til eftertanke i forhold til effekten af frivillige aftaler på landbrugsområdet", som den direkte ordlyd var i henhold til det referat, Politiken kunne bringe torsdag.
Der var med andre ord tale om en minister, der var utilfreds med landbrugets evne til at forvalte frivilligheden, og det ville ministeren også lade erhvervet høre for. Det var i februar.
Torsdag kunne Politiken så – med netavisen Altinget som kilde – oplyse, at miljøministeren selv heller ikke er for god til at forvalte frivillighed, når han optræder som landmand Troels Lund Poulsen. På miljøministerens egen jord i Bukkerup er der nemlig en sø, som han godt nok selv kalder en mergelgrav, og omkring den er der ikke udlagt jord som randzone. Til gengæld har ministeren udlagt cirka en tønde land som dyrkningsfrit område ved et lokalt vandværk.
For miljøets minister er det selvfølgelig ikke så heldigt, at han ikke selv bruger den frivillighedens vej, som han tordner om, at andre landmænd skal bruge. Til gengæld har ministeren så en forklaring på forholdet, der mest af alt kan karakteriseres som henrivende. Da det jordstykke, der skulle have været udlagt til randzone, blev tilsået, var Troels Lund Poulsen ikke minister. Det er han nu, og derfor har han en særlig forpligtelse i forhold til natur og miljø. Derfor kommer der en randzone, når der skal sås til efteråret, lyder det fra ministeren selv.
Man må sige, at Anders Fogh havde en heldig hånd, da han udnævnte Troels Lund Poulsen til minister for miljøet. Det er vel første gang, at en ministerudnævnelse medfører en så konkret hensyntagen til miljøet …
På den anden side burde en miljøminister gå foran med eksemplets magt. Troels Lund Poulsen er mere eksemplets afmagt.
MF
