Alt for få af landets 28.000 efterskoleelever kommer fra hjem med lave indkomster eller har indvandrerbaggrund.
Det mener i hvert fald landets 245 efterskoler, der nu vil lave om på situationen, fordi de ønsker at tage et større socialt ansvar.
Det skriver netavisen Altinget.
I et nyt forslag lægger Efterskoleforeningen op til, at man omfordeler den statslige elevstøtte, så lavindkomstfamilier får op til 10.000 kroner mere i den statslige elevstøtte. På samme tid skal de velstillede familier i den anden ende af skalaen bidrage med op til 10.000 kroner mere i egenbetalingen.
– Vi kan ikke helt være det bekendt, hvis vi ikke kan være efterskole for alle. Elevstøtten er jo i forvejen differentieret, men vi mener, at der er behov for en justering, så vi kan sætte prisen ned med 10.000 kroner for dem, der ligger længst nede.
– Det betyder jo så, at dem i den anden ende af skalaen skal betale 10.000 kroner mere, siger formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring, til Altinget.
Et efterskoleophold koster alt mellem 30.000 og 80.000 kroner.
Ifølge Troels Borring er Efterskoleforeningens forslag et udtryk for en vision om, at alle unge skal have en reel mulighed for at gå på efterskole.
– Det er rigtigt med egenbetaling, men vi må også konstatere, at det stadig er rigtig dyrt at give børnene et efterskoleophold – for eksempel for enlige forsørgere med helt almindelige lønninger, siger han.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har tidligere i et svar til Folketingets børne- og undervisningsudvalget givet udtryk for, at hun synes, at "forslagene er konstruktive, og jeg ser frem til at drøfte dem nærmere i dialog med Efterskoleforeningen."
