Efterlyser kandidater til pris

"Prisen For Lige Muligheder" er blevet uddelt syv gange. I 2012 gik prisen til Halsnæs Handicapidræt.
"Prisen For Lige Muligheder" er blevet uddelt syv gange. I 2012 gik prisen til Halsnæs Handicapidræt.

HANDICAPPRIS Hvem har gjort en indsats for at give handicappede mulighed for at deltage i aktiviteter på lige fod med alle andre? Har du et bud, så vil Handicaprådet gerne have et praj. Der skal nemlig bruges nogle kandidater til årets "Prisen For Lige Muligheder", som uddeles i forbindelse med FNs internationale Handicapdag.

Det kan f.eks. være en lokal ildsjæl, der gør et stort arbejde på handicapområdet, en virksomhed, som vægter potentialet hos personer med et handicap, en sportsklub, der arbejder aktivt for handicapidræt, eller et byggeri, der har fokus på tilgængeligheden for handicappede.

Prisen blev uddelt første gang i 2009. Blandt tidligere prisvindere er f.eks. Melby-Liseleje Idrætsforening (holdet for børn med Cerebral Parese), foreningen SIND, Halsnæs Handicap Idrætsforening og Sparekassen Sjælland, Frederiksværk (for etablering af lift)

I årene 2014, 2015 og 2018 blev "Prisen For Lige Muligheder" ikke uddelt, fordi Handicaprådet ikke modtag nogen forslag til prisvinder.

Sådan skulle det nødig gå i år, derfor opfordrer Handicaprådet til at sende et begrundet forsalg til Handicaprådet, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk eller på mail til mail@halsnaes.dk – husk i begge tilfælde at skrive "Prisen For Lige Muligheder 2019" i emnefeltet eller på kuverten.

Forslaget skal være inde senest mandag 11 november. 2019.