Efterårsudstilling åbnet

Lørdag den 29. september åbnede Kunstforeningen i Humlebæk efterårsudstillingen 2007 på Humlebæk Bibliotek."Obersten", 91-årige Richard Jensen, spillede piano som så mange gange før ved åbningen af den traditionelle udstilling, medens de mange interesserede – formentlig godt 100 på åbningstidspunktet – gik igennem de 30 kunstneres udstillede værker.Formand Kis Bonde bød velkommen og fortalte, at det var de 30 kunstnere, der havde tilmeldt sig først, der nu udstillede, og at der således ikke var tale om kunstnere, der var udvalgt af foreningen .Dernæst åbnede Birgitte Larsen, næstformand i Kultur og Idrætsudvalget udstillingen og sagde blandt andet, at det var en flot udstilling, hvor alle fik en chance for at vise, hvad de kunne, og hun udtrykte håbet om, at mange ville finde vej til udstillingen.Og det er da også en flot udstilling, som man bør se, den er åben frem til 19. oktober.