DSB udvider togdriften i Sverige

Et stigende antal svenskere kører med DSB. Fra denne uge driver DSB fire strækninger i nabolandet.

Sverige er DSB's andet hjemmemarked, og nu kan statsbanerne føje endnu to svenske strækninger til sine aktiviteter. Fra denne uge driver DSB regionaltogstrafikken i Jönköping-området i det centrale Sverige og i Göteborg længere mod nord. Med de to nye strækninger kører DSB flere strækningskilometer i Sverige end i Danmark, og op imod hver fjerde kunde er svensker.