Håndarbejde og heste giver livet mening for Merete Funch Jespersen. Det begyndte med en barndom i Gladsaxe Kommune i Erhard Jakobsens borgmestertid.
Merete Funch Jespersen kan ikke sidde og kigge på den mageløse udsigt over Karrebæk Fjord, Gavnø og bramgæssenes træk uden at have noget i hænderne. En hæklenål, strikkepinde eller et armbånd hun fletter.
– Jeg nyder at se fugletrækkets mønster. Det er lige før, jeg kan strikke mønstret, siger hun.
Den 59-årige lærer er rundet af en familie, der trækker tråde tilbage til snedkere og skræddere, snedkere og skræddere. Håndværk tilsat en kunstnerisk åre.
– Jeg får fnat, hvis jeg ikke har noget mellem fingrene. At strikke får mig til at lytte efter og koncentrere mig, siger hun.
Strikning har særstatus, når det gælder møder. Det er socialt acceptabelt at lade strikkepindene klirre og garnet rulle, når man sidder og lytter til et oplæg. Man anklages ikke for at tabe tråden, snarere det modsatte.
Den nordiske tradition går igen i Merete Funch Jespersens sweatre og armbånd. Armbåndene er lavet efter samisk tradition. Tintråd, læder af rensdyrhud, knapper af rensdyrhorn og perler flettes til helt unikke smykker. Alt er håndlavet ned til den mindste detalje.
Da Merete Funch Jespersen voksede op i Herlev, havde den daværende borgmester Erhard Jakobsen et motto, som mange børn fik glæde af. Og som Merete Funch Jespersen har stor fornøjelse af den dag i dag.
»Hellere lugte af hest, end af hash«, sagde borgmesteren i Gladsaxe Kommune, og så blev der grundlagt en kommunal rideskole. Tanken var, at børnene ikke skulle stå og hænge på gadehjørnerne, men have en vifte af gode fritidsaktiviteter.
Fra Merete Funch Jespersen var otte år gammel, kom hun hver dag på rideskolen. Hun holdt først op, da hun blev student. Hun fik sin egen hest, men da hun fik børn, blev ridning sat på pause. Indtil hun besøgte Baunehøj Rideskole i Næstved.
– I det sekund jeg trådte ind og fik hestelugten i næsen, var det som en narkoman, der får et skud heroin, husker hun.
De seneste 20 år har Merete Funch Jespersen været dressurtante, som hun kalder sig selv. Hun og hendes firbenede ven Mr. Chap rider dressurridning, som Merete Funch Jespersen kalder »gymnastik for heste«.
Små bitte nuancer fortæller Mr. Chap, at nu skal han lave galopanspring og ikke skridtpiruette. Detaljen er svær at få øje på, men daglig træning med Mr. Chap gennem mange år har gjort samarbejdet knivskarpt.
– Det er kommunikation uden ord – ligesom musik, fortæller hun.
Merete Funch Jespersen er lærer i Ringsted, hvor hun underviser 10.klasses elever. Hun har to børn, fire sammenbragte og er gift med Palle Jespersen, jazzmusiker med begge ben plantet solidt på jorden.
– Ham får du aldrig op på en hest, siger hans kone.
Men tilbage til Erhard Jakobsens motto »Hellere lugte af hest end af hash.« Der har været meget hest og intet hash i Merete Funch Jespersens liv. Én gang har hun røget med på en joint, da hun gik på lærerseminariet.
– Det var kun for sjov, og så har jeg ikke lugtet til det siden.
