Hip-hop I lørdags – den 1. marts 2008 – blev der afholdt DM i Hip Hop 2008 for børn og juniorer i Birkerød Idrætscenter arrangeret af FISAF Danmark og Skjold Gymnastik Birkerød.
Arrangementet var en del af markeringen af ibrugtagningen af multihallen, og danmarksmesterskabet startede kl. 12 og varede til kl. 18.
Allerede kl. 10 blev dørerne åbnet for de mange, som havde købt billet via billetnet og ca. 1.000 mennesker var tilstede og heraf mange deltagere.
Selve arrangementet forløb perfekt og det flotte Birkerød Idrætscenter fik mange rosende ord fra både tilskuere og deltagere.