Ifølge indehaveren af Dinitrol Center Roskilde har alt for mange bilejere for stor tiltro til fabriksgarantien, når det kommer til rustbeskyttelse.
Vintermånederne i Roskilde har budt på forholdsvis tilforladelige temperaturer, men ifølge indehaveren af Dinitrol Center Roskilde er der en rødbrun bagside ved det milde vejr. Bilerne har nemlig større chance for at få rustskader, og derfor holder Jan Kvist åbent hus i weekenden 12-13 marts fra 10-15, hvor der er mulighed for at få et gratis rusteftersyn.
"Mange billister er af en opfattelse, at salt får bilerne til at ruste, men i virkeligheden er det den høje luftfugtighed i Danmark, der er synderen, og det gælder naturligvis også om sommeren", forklarer Jan Kvist, indehaver af Dinitrol Center Roskilde.
Jan Kvist sammenligner rustbeskyttelse af biler med træhuse i Danmark, forstået på den måde, at sommerhusejere typisk er flittige til at gori-behandle deres boliger, hvorimod bilejerne, ifølge indehaveren, som oftest har for stor tiltro til fabriksgarantien. Hvis man spørger Jan Kvist, er et problemerne, at nutidige bilers vognbund som oftest er pakket ind i plastplader, der ikke lader fugten undslippe.
"Der findes ingen bilmærker, der ikke ruster, gamle som nye og i alle prisklasser. Hvis bilen skal køre i Danmark skal den rustbeskyttes hvert andet eller tredje år, og det kan være en stor fordel at rustbeskytte, når den kommer direkte fra frabrikken, for på den måde er man sikret mod tidlige reparationer af eksempelvis styretøjets mekanik, der sidder under bilen og derfor er meget udsat", siger Jan Kvist.