DF sigter mod første nybrud på udlændingeområdet siden 2002

DF og regeringen er enige om at lave et paradigmeskift i udlændingepolitikken. Det er ikke sket siden 2002.

FAKTA: Treårsreglen for familiesammenføring

Dansk Folkeparti vil gerne ændre i reglerne for familiesammenføring. Men man har med den såkaldte treårsregel umiddelbart nået grænsen for, hvad man kan, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Få et overblik over reglerne her:

* Udlændinge med asyl i Danmark har i udgangspunktet krav på familiesammenføring med mindreårige børn og ægtefælle eller samlever.

* Loven opererer med tre former for status, der kan begrunde asyl: Konventionsstatus (også kaldet flygtningestatus), beskyttelsesstatus og midlertidig beskyttelsesstatus.

* Hvis asyl er givet på baggrund af midlertidig beskyttelsesstatus, det kan for eksempel være på grund af krig i udlændingens hjemland, gælder skærpede krav til familiesammenføring.

* Udlændingen kan i udgangspunktet først opnå familiesammenføring med børn eller ægtefælle efter tre års ophold. Tidligere var grænsen ét år, men den blev hævet i januar 2016.

* Højesteret godkendte i begyndelsen af november, at den såkaldte treårsregel om familiesammenføring ikke er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Ikke siden statsministeren hed Anders Fogh Rasmussen (V) har der været et grundlæggende opgør med dansk udlændingepolitik. Derfor er tiden kommet til næste store nybrud, mener Dansk Folkeparti.

Nok har støttepartiet både under Fogh i 00'erne og siden under statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fået adskillige udlændingestramninger.

Men nu er tiden inde til et regulært kursskifte på højde med den udlændingeaftale, der i 2002 gjorde op med udlændingeloven fra 1983, der havde forbedret asylansøgeres retsstilling.

I sit ugebrev til DF-baglandet skrev partiformand Kristian Thulesen Dahl mandag, at DF insisterer på "et paradigmeskift i dansk udlændingepolitik" i den udlændingeaftale, regeringen satser på at lande før jul:

– Sidst, vi lavede et grundlæggende opgør med dansk udlændingepolitik, var i 2002. Efter regeringsskiftet i 2001.

– Nu er tiden kommet til den næste store ændring: At midlertidig opholdstilladelse i Danmark også i realiteten betyder midlertidig!

Udlændingeaftalen mellem VK-regeringen og DF fjernede i 2002 flygtninges retskrav på en bolig. Den skærpede kravene for at opnå permanent ophold og indfødsret og hævede grænsen for at få opholdstilladelse fra tre til syv år.

Den fulde ret til offentlige ydelser blev også sat ved syv års ophold.

Aftalen indførte samtidig den omstridte 24-års-regel, der betød, at parterne i et ægteskab mellem en dansk statsborger og en udlænding begge skulle være fyldt 24 år, for at udlændingen kunne få opholdstilladelse.

– Et vendepunkt i danmarkshistorien, proklamerede daværende indfødsretsordfører, Søren Krarup (DF).

Tilbage til nutiden erklærer VLAK-regeringen sig klar til at "diskutere det hele" – selv den grundliggende idé om, at flygtninge skal integreres.

Både danskundervisning, integrationsgrunduddannelse og bolig er på forhandlingsbordet, lod Støjberg tirsdag forstå efter et forhandlingsmøde med DF.

Men en aftale er stadig "meget vanskelig", betonede udlændingeordfører Martin Henriksen (DF):

– Dels fordi det er helt nyt, det vi prøver at komme igennem med. Og dels fordi regeringen synes, det er meget vigtigt at overholde konventionerne.

Striden står i første omgang om, hvad der skal ske med de i alt 4200 syrere, der har fået midlertidigt asyl efter udlændingelovens paragraf 7, stykke 3.

DF har to ønsker. For det første, at syrernes opholdstilladelser skal inddrages i takt med, at der bliver fredeligt i Syrien. Dernæst vil DF pille ved reglerne for familiesammenføring, der i dag lyder på tre år.

Allerhelst vil støttepartiet ophæve retten til familiesammenføring – alternativt udskyde den, så syrerne kan få inddraget deres opholdstilladelse og blive sendt hjem, før de har krav på sammenføring.

Støjberg lod tirsdag forstå, at treårsreglen "umiddelbart er grænsen for, hvad man kan". Men hun forsikrede samtidig, at der bestemt er et paradigmeskift på vej.

I stedet for, at flygtninge bliver mødt med en permanent bolig og en integrationsplan, skal de fremover mødes med en midlertidig bolig og en plan for deres hjemsendelse, betonede hun.