DF om lægemangel: Læger bør aflastes

Foto: Steen Brogaard
Liselotte Blixt
Liselotte Blixt Steen Brogaard

Dansk Folkepartis Liselott Blixt, der er opstillet i Køgekredsen, er glad for de forslag, der indgår i partiets og regeringens udspil til sundhedsreform. Men der er plads til meget mere udvikling:

DFs Liselott Blixt

– I vores region ved jeg, at flere læger måske godt kunne tage en ekstra læge med ind i sin praksis, men simpelthen ikke har fysisk mulighed for det. Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik afsat midler til, at de praktiserende læger kunne få støtte til fx at lægge en væg ned og bygge om, hvis der kan komme en læge mere ind (i et lægehus med enkeltmandspraksis, red.), kan de jo tage dobbelt så mange patienter. Men der nogle udfordringer med at give lån – ligesom vi giver støtte til sundhedshuse – til de praktiserende læger, fordi de er en privat virksomhed, siger Liselott Blixt.

DF bryster sig af, at sundhedsreform-forslaget giver patienter direkte adgang til fysioterapeut.

– Men vi kunne jo også sagtens gå den direkte vej til gynækolog i stedet for omvejen over den praktiserende læge. Og vi kunne også aflaste lægerne ved at bruge specialfarmaceuterne mere, så du ikke er nødt til at gå til lægen for at få en recept, så folk en kronisk eller langvarig lidelse kan få billigere håndkøbsmedicin som fx paracetamol.