Folkeskolen Det ligner mere en fritidsklub end en skole, når man går rundt på Høsterkøb Skole.
"Det skal være hjemligt," siger skoleleder på Høsterkøb Skole Kirsten Frøhlich Brønd, mens hun viser rundt på skolen. Bygningerne er gamle, og man skal op og ned af trapper og ind og ud af døre for at komme rundt i bygningen.
Mange af klasserummene er tomme, fordi en del af klasserne er på tur. Det gør det lettere at se, hvad det er der er anderledes end i et gammeldags klasseværelse.
Lugten af madpakke slipper ingen skoler vist af med, men indretningen er ikke helt klassisk. Der er ingen steder, hvor bordene står på rækker og taskerne hænger på stoleryggene. I stedet er der sofaer, barstole, små kroge, hvor man kan smide sig og læse og borde og stole, der ligner noget der kunne have stået hjemme i køkkenet. Og det er med vilje, for børnene har lange dage og bruger meget tid i skolen. Der skal være rart at være.
Mens vi går rundt på skolen, ser vi børn, der slænger sig i sofaer med bøger, snak i små grupper og børn samlet i 'besked-zonen'. Besked-zonen er det sted, hvor lærerne kan give fællesbeskeder og samle klassen. I de fleste klasser er det et tæppe på gulvet, der definerer det område, for en af 5. klasserne er det trappen i opgangen, og i andre klasser er zonen defineret på en anden måde. Her skal man ikke opholde sig længe.
Trine Foged Møller har været lærer i 16 år på Høsterkøb Skole og hun er begejstret for 'besked-zonen'.
"Det er det bedste, der er sket længe," siger hun.
Zonen bruger hun – og kollegerne – til at fortælle børnene, hvad det er de skal lave den dag, til at samle op sidst i timerne og til de mere intime stunder, hvor der skal tales om alvorlige ting.
Men det er ikke nok at stille bordene anderledes og lave en hyggekrog.
"Det er ikke gjort med at ændre selve rummene. Hvis det kun er det, så er det bare indretning," siger skolelederen.
Derfor er det med at indrette nye læringsrum en del af noget større og i Rudersdal Kommune handler det om begrebet synlig læring, hvor børnene – sammen med lærere og pædagoger – sætter mål for, hvad og hvor meget man skal lære, læse eller løse af opgaver, men s man er i skole. De mål hænger på væggen, så alle kan følge med i hvor tæt på eller langt igen, der er før målene skal revideres.
"Det er ikke sådan at eleverne får ansvar for egen læring. Det er en måde at give dem medindflydelse på. Og dem, der har brug for meget støtte får det. Dem holder vi ekstra meget i hånden, så vi kan hjælpe dem til at finde ud af, hvordan de arbejder bedst muligt," siger hun.
I årtier har folkeskolen været en politisk kampplads, et sted med store forandringer og en del af samfundet som de fleste har en mening om. Det kommer man ikke uden om, og det er heller ikke kun dårligt, mener skoleleder Kirsten Frølich Brønd.
"Det er et vilkår. generelt er det rigtig mange positive ting i skolereformen – det tror jeg også medarbejderne vil sige . Den åbner for samarbejde med foreninger og erhvervsliv og udeskole og så videre," siger skolelederen.
Udeskole handler ganske enkelt om at flytte undervisningen ud. Det gør de på Høsterkøb Skole i 20 procent af tiden, og selv om det ikke har noget at gøre med indretning, så er det forandring af skolerummet og på den måde er det alligevel en del af det, at ændre læringsrummene.
"Man får ændret klasserummet og ændret de roller som børnene har i forhold til hinanden, når man pludselig skal ud og sidde under et træ og lave sine opgaver. Pludselig får børnene andre oplevelser og andre muligheder for at vise, hvad de kan," siger hun.
Trine Foged Møller er enig.
"Det er ikke ligegyldigt, hvor man sidder når man arbejder. Alle er forskellige og alle har forskellige behov," siger hun og understreger samtidig, at selv om det kan se sådan ud, så hersker der orden i kaos.
"Jeg ved ikke om jeg synes det er mere kaotisk. Der ser måske sådan ud på overfladen, men det er kommet en helt anden ro over undervisningen, fordi – tror jeg – at børnene kan bevæge sig."
Vi forstyrrer undervisningen i de forskellige klasser vi går igennem på rundturen; så børnenes egen mening om de ny-indrettede klasserum får vi ikke med hjem. Og om reformen har haft den effekt, som politikerne ønskede sig er ikke til at sige endnu, mener Kirsten Frølich.
"Det er for tidligt at sige noget om, hvilke konkrete resultater reformen har givet, men vi har små forbedringer her gennem det seneste år, " siger skolelederen:
"Jeg er som skoleleder stolt og glad når skolen samlet præsterer, men jeg er særlig glad når den enkelte elev flytter sig, og vores opgave er at følge den enkelte elevs læringskurve.
Indretningen på Høsterkøb Skole er lavet i samarbejde med konsulenter med ekspertise i pædagogisk skolerumsindretning. Og det har forandret meget.
"Den nye indretning er en forandring til det bedre. Nu er det på børnenes principper," siger Trine Foged Møller.
BOKS:
Høsterkøb Skole
har 250 elever.
har elever fra 0. til 5. klasse.
skiftede skoleleder 1. november 2015.
har 19 lærere ansat.
er en såkaldt udeskole, hvor man skal være udendørs 20 procent af tiden.
