Er det en god ide at følge Kvinderådets opfordring til at stemme personligt på en kvinde, for at fremme ligestillingen i Folketinget? Det har vi spurgt seks af valgkampens kandidater om.
Anna Libak (V)
– Kvinderådet er sat i verden for at øge kvinders indflydelse i samfundet, og derfor synes jeg, at det er helt oplagt, at sådan organisation laver en kampagne forud for folketingsvalget. Jeg er normalt imod, at interesseorganisationer politiserer, men i dette tilfælde er det jo ikke til fordel for bestemte partier, eftersom både rød og blå blok går ind for ligestilling og gerne vil have flere kvinder i Folketinget. Bortset fra det tror jeg ikke, at det nogensinde vil lykkes at få lige så mange kvinder som mænd i Folketinget. For generelt bryder kvinder sig ikke om polemik og konflikt, og det er der rigtigt meget af i politik. De er mere tilbageholdende, og derfor er det også sværere for kredsene at få øje på dem.
David Trads (S)
– Jeg betragter mig selv som glødende feminist, og det har jeg været hele mit liv. Derfor er det allervigtigste det, som min kone plejer at sige: Du skal stemme på en, der har en feministisk dagsorden. Hvis man bare siger, at man skal stemme på en kvinde, så glemmer man at tage hensyn til, om den man stemmer på, er en person, der vil arbejde for ligestilling. Det er ikke alle kvinder, der har en feministisk dagsorden, for det afhænger af det parti, du repræsenterer. Det bedste folketing afspejler samfundet. Det er et vigtigt mål at have, men den feministiske dagsorden, hvor du vil kæmpe for de områder, hvor der er problemer, og hvor der ikke er lige muligheder for alle, den overtrumfer det her mål (om flere end 37 kvinder i Folketinget red.). Det, man vil kæmpe for, er meget mere vigtigt, end det køn man har.
Maria Gudme (S)
– Jeg synes, det er en god ide at lave en kampagne for at sætte fokus på manglende repræsentation blandt kvinder i politik. Der er rigtig mange vælgere, der gerne vil stemme på en kvinde, så det er en god ide at booste den opfordring i en kampagne, men der er også hele indsatsen inden et valg, der handler om at sikre, at der er kvinder på opstillingslisterne. Køn og kvalifikationer står ikke i konflikt med hinanden men kan forstærke hinanden. Hvis en underrepræsenteret gruppe, hvad enten det er, at man er ung eller kvinde, går ind til et møde, hvor der ellers kun er mænd, så giver det værdi.
Øjvind Vilsholm – (Ø)
– Det er fornuftigt. I Enhedslisten arbejder vi selv med ligestilling, og her i Nordsjælland har vi opstillet tre mænd og tre kvinder. Først en kvinde som spidskandidat, så en mand og så en kvinde, for vi kan ikke alle stå øverst, men det skal heller ikke være diskvalificerende at være en mand i politik. Det er dog ikke altid, at det lykkes at få kvinderne med. De kan være lidt svære at få ud af hullerne. Måske fordi det kan være bekvemt at overlade den opgave til mændene, men så nemt skal det ikke være. Kvinderne må godt komme frem.
Erik Lund (K)
– Næ, det er ikke en god ide. At stemme på en kvinde, fordi det er en kvinde og på en mand, fordi det er en mand – det er skudt helt ved siden af. Og jeg er overbevist om, at det er der mange kvinder, der heller ikke synes, at det er en god ide. Man skal stemme på den, der bedst, uanset om det er mænd eller kvinder, unge eller gamle. Jeg tror, sådan en kampagne skader kvindesagen. Man skal i stedet fokusere på at få stillet nogle kvinder op. Vi har Mette Abildgaard som spidskandidat, og man skal stemme på hende, fordi man synes, hun er en dygtig politiker.
Mette Thiesen (NB)
– Nej, man skal ikke stemme på en kvinde, bare fordi hun kvinde. Man skal stemme på den, man kan se sig selv i, den som varetager ens interesser bedst muligt, og den man er mest enig med. Det skal ikke komme an på, om man er kvinde eller mand. Og nej, det er ikke et problem, at der 37 procent kvinder i Folketinget, for vi har forskellige prioriteter, og danskerne stemmer på det parti, som er bedst for dem. Jeg er rigtig ked af at stemme på folk baseret på deres køn.
