Det talte ord gælder.Prolog og radikal classic:
Vi skal være balance i økonomien!
Vi skal have en fornuftig kassebeholdning!
Vi skal IKKE have nogen skattestigning!
Når der er budgetforhandlinger kan man få den opfattelse, at de som råber højest, påvirker forhandlingerne mest. Det er til dels rigtig. Se blot på punktet om specialundervisning, der får os alle til at ryste i bukserne.
Specialundervisningen vender jeg tilbage til. Først lidt om de områder, der taler uden megafon. Områder der let overses, når de store linjer skal trækkes.
Lad mig starte med de frivillige. Kommunens utrættelige ildsjæle, der yder en kæmpe indsats for mange – og oftere svagere – medborgere. Denne indsats vil vi have styrket med 750.000 kr., så de frivillige organisationers sociale og kulturelle arbejde kan udvides.
Selvom de store serviceområder – som børn og ældre – forståeligt nok optager sindene, så har vi har mange borgere imellem de to aldersgrupper. De både forventer og fortjener en vis kommunal service. Vi vil derfor kæmpe imod store besparelser på både musikskolen og biblioteket.
Stadion forveksles ofte med Lyngby Idrætsby. Det er forkert. Og det kan ikke sige for ofte. Nyt stadion vedrører én idrætsgren. Lyngby Idrætsby vedrører ALLE idrætsgrene.
Vi ønsker en generel renovering af svømmehallen og de faciliteter der vedrører breddeidrætten. Til gengæld er vi MEGET forbeholdne overfor, at kommunen skal bruge 15 mio. kr. på følgeinvesteringer i forbindelse med et nyt stadion – det mener vi må og bør være bygherrens opgave. Så vidt asfalt.
Brosten kan heller ikke tale, men det forhindrer dem ikke i at gøre indtryk. En tur på cykel ad Lyngby Hovedgade er en fysisk pinsel, der fremmer både bilismen og udvikling af den kommunale lidelse 'løs nyre'. For miljøets og for borgernes helbreds skyld, vil vi derfor have en cykelsti gennem Lyngby Hovedgade. Det kan godt være vi kun kan få den i etaper, men vi ha' den senest 2012!
Det var lidt om de megafonløse områder. Nu til børnene.
Vi er skeptiske i forhold til den detailstyring der ligger i besparelsen på skolernes ledelseslag. Udmøntningen af en sådan besparelse bør ske i samarbejde med skolerne.
– og ikke mindst i overensstemmelse med den uddelegering af ansvar, vi har gennemført.
Sommerferielukning kan kun komme på tale som den konkrete besparelse ved den konkrete sommerlukning! Ikke som en skjult nednormering.
Den omdiskuterede besparelse på specialundervisningen skal indfases over 5 år i stedet for borgmesterens 1½ år.
Vi vil ikke være med til at flytte elever, der allerede går i et specialtilbud tilbage til normalskolen, men vi vil gerne se på fødekæden til specialområdet.
Vi tror på at lidt flere elever med særlig udfordringer kan rummes i normalskolen, hvis skolen, lærerne – og for den sags skyld forældrene, er klædt på til opgaven. Men det kræver efter vores opfattelse både viden og et udviklingsarbejde, og der hverken kan eller skal forceres.
Hvordan kunne det løses? Vi har to indledende forslag!For det første
Den kunne fx bestå af Børne- og fritidsdirektøren, vicedirektør og 3-5 fagpersoner fra skoleområdet. Hvorfor? Fordi det virker!
For to år siden nedsatte vi en lignende gruppe der skulle udarbejde en ressourcemodel på specialområdet. Udgifterne skulle holdes skak. Og det er de blevet. Den øvelse vil vi derfor have gentaget. Fagpersoner har specialviden oppe under neglene, det har vi andre ikke. Vi ønsker arbejdsgruppen nedsat i morgen!For det andet Vi ønsker derfor nogle indledende skridt hen mod at tilbyde kurser til småbørnsforældre. Temaerne – der kan ses som en forlængelse af sundhedsplejerskens arbejde – kunne dels være spise- og sovevaner.
Men… Et andet tema kunne have fokus på alle dem, der ikke ligner os selv. Hvis vi ønsker en øget tolerance i normalskolen, og en højere inklusion af børn, der ikke helt ligner de andre børn, så bør vi starte tidligt med at tale om et inkluderende børneliv, hvor der er plads til forskelligheder.
Vi mener det så meget, at vi ønsker et mindre beløb afsat til at indhente erfaringer fra andre kommuner eller lande, og eventuelt iværksætte pilotforsøg.
Så vidt specialundervisning og tolerance – vi vil slutte med et teknologisk ønske, der kan sætte kommunens skoler på IWB-landkortet!
Hvad er IWB? Det er forkortelsen for Interactive White Boards eller 'elektroniske tavler' på mere jævnt dansk.
Radikale Venstre ønsker 0,5 mio. afsat til udvikling af interaktiv undervisning tværs af alle skoler.
Skolerne er ved at have opsat såkaldte interaktive tavler i mange af klasseværelserne.
Vi ønsker penge til et pilotprojekt, der målrettet skal udvikle skolernes brug af tavlerne. Vi ønsker en videndeling hvor årgange, fag og lærere kan samarbejde på tværs af kommunes skoler. På Kongevejens Skole arbejder de målrettet med projekt 'Den Digitale Skole'. Vi vil have den digitale skole bredt ud over alle kommunens skoler fra næste skoleår.
