Det Nye Allerød inviterer til borgermøde i Lillerødhallerne torsdag 10. april kl. 19.00. Her vil partiet præsentere et politisk 10 punkts-program, udbede sig kommentarer til det – og præsentere sit eget bagland.'Det Nye Allerød har den seneste måned været meget omtalt og diskuteret i diverse medier, blandt de politiske partier og ikke mindst borgerne i Allerød kommune. Tiden er derfor kommet til, at borgerne i Allerød Kommune får mulighed for at møde personerne bag Det Nye Allerød og få kendskab til, hvilke politiske områder vi vil arbejde for hen i mod kommunalvalget november 2009,' hedder det i en pressemeddelelse.Det Nye Allerød fastslår, at partiet ønsker en åben dialog, hvor der blandt andet vil være mulighed for at diskutere fremtiden for Det Nye Allerød som parti i Allerød Kommune, partistifterne Jesper Hammer og John Jensens politiske strategi, de fremtidige politiske prioriteringer, der skal gælde for Allerød Kommune, samt støtte og medlemskab af Det Nye Allerød.For at sikre, at der er plads til alle, skal tilmelding til borgermødet sket på detnyeallerod@live.dk
Det Nye Allerød inviterer til borgermøde
Det nyeste politiske initiativ i Allerød præsenterer 10 punkts-program – og beder om kommentarer til det.
Foto: Michael Braunstein