Igen bliver det vist på tv. Billeder af de forfærdelige forhold på arbejdspladser i Indien. Billeder af arbejdere, der bryder granit i en tyk tåge af støv. Arbejdere uden masker til at beskytte deres indre organer mod det fine stenstøv, som i løbet af kort tid vil føre til varige lungeskader.
Søndag viste DR-programmet "21 Søndag", hvordan granit til danske gulve brydes under horrible forhold. Black Galaxy, som granitten kaldes, kommer fra stenbrud i den indiske delstat Andhra Pradesh, og ifølge programmets besøg i flere af bruddene er arbejdsforholdene stærkt kritisable. Støvet, som bølger om de indiske arbejdere, kan nemlig give permanente lungeskader. Eksperter taler om, at de voldsomme koncentrationer kan gøre arbejderne syge i løbet af ganske kort tid. Nogle måneder, måske kun uger, går der. Og det vurderes, at stenhuggere vil dø op mod 30 år tidligere end normalt.
Hvad rager det så os, tænker danskerne måske. Men den indiske granit sælges i de to store danske byggemarkeder Silvan og Stark. Begge er ejet af DT Group, hvis adm. direktør Steen Weirsøe er overrasket over arbejdsforholdene i de indiske stenbrud, og forholdene hænger da heller ikke sammen med firmaets såkaldte Code of Conduct, der skal sikre ordentlige forhold for alle producenter. Det etiske regelsæt indeholder blandt andet retningslinjer for, at "leverandøren skal behandle alle ansatte respektfuldt og værdigt og sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø, hvor kilder til støj og luftforurening er under kontrol". Efter afsløringen af forholdene har DT Group dog ophævet alle aftaler med deres leverandør af Black Galaxy-granit, men det ændrer ikke på, at en mængde danske forbrugere har købt fliser med tiltro til, at granittens historie var etisk korrekt – og på den måde har de været med til at støtte producenter, der behandler deres ansatte under al kritik. Forbrugerrådet kalder det da også horribelt, at danske forbrugere skal stilles over for varer, der er produceret under så dårlige forhold.
Det er da heller ikke nemt at være en etisk ansvarlig forbruger, når man ikke kan stole på, om forhandlere giver de rigtige oplysninger – eller om de overhovedet er klar over, om de er i besiddelse af korrekte informationer. Men måske skal der ikke kun kastes sten mod forhandlerne. Forbrugerne har også et ansvar. For når danskerne skal vælge mellem blanke gulvflader eller ordentlige arbejdsforhold for mennesker tusindvis af kilometer væk, hvad vejer så tungest? Etikken eller den gode smag? Og hvis de rent faktisk har valgt fliser, fordi den danske importør pralede med at have et etisk regelsæt, hvad er så vigtigst? At stole blindt på oplysningerne for et lækkert nyt køkken eller sørge for at tjekke informationerne? Og muligvis skæve til prisen, for det er sjældent, at de billigste varer på markedet sikrer en god behandling af arbejdere og miljø.
abb
