Rudersdal Håndboldklubs talentfulde U18-hold på herresiden har op til denne sæson stemplet ind i 1. division, og de skulle have deres ilddåb mod Team Bornholms håndplukkede talenter lige fra Allinge til Nexø.
Den opgave var RKH-drengene ikke på forhånd levnet de store chancer for at slippe fra uden skrammer, da de både er debutanter og står uden træner i skrivende stund.
Med en af sportsjournalistikkens mest fortærskede klicheer er bolden dog heldigvis stadig rund, og takket være en mandfolkeindsats af de større lykkedes det RHK at spille en sejr på 29-24 i hus.
Dermed er der tanket en god portion selvtillid, inden det går løs med næste opgør ude den 6. februar mod Øresund Håndbold.