DEBAT: Tåbeligt at nedlægge fiskerlejet ved Ågabet

Frederiksværkegnens Historiske Forening har protest mod Naturstyrelsens beslutning om at nedlægge erhvervsfiskeriet på Arresø - og dermed det lille fiskerleje ved Ågabet. Privatfoto.
Frederiksværkegnens Historiske Forening har protest mod Naturstyrelsens beslutning om at nedlægge erhvervsfiskeriet på Arresø – og dermed det lille fiskerleje ved Ågabet. Privatfoto.

Henning Pedersen, Frederiksværkegnens Historiske Forening

ÅGABET Naturstyrelsen i Nordsjælland har meldt ud, at man ikke vil forny den gamle forpagtningsaftale, man har med en fiskerfamilie fra Gilleleje.

Man lægger til grund, at Arresø bliver en del af nationalparken Kongernes Nordsjælland, og så ønsker man ikke fortsat erhvervsfiskeri i Arresø. Derfor vil man ikke forny forpagtningsaftalen, der udløber til nytår. Det er samtidig en beskyttelse af den europæiske ål, der er en truet fisk.

Frederiksværkegnens Historiske Forening har tidligere på året indsendt en protest mod denne beslutning.

Frederiksværkegnens Historiske Forening havde i slutningen af september arrangeret en rundvisning af Ågabet med tidligere skovfoged OAK Nielsen som fortæller og vejleder. Fremvisningen var velbesøgt med tæt på 100 fremmødte.

Hvis Naturstyrelsens plan bliver ført ud i livet, var det måske sidste gang, der var mulighed for at se dette helt unikke område, der foruden naturen består af et gammelt fiskerleje og en arbejdende virksomhed i pagt med søen,

Vi fik en både saglig og spændende fortælling om livet på Ågabet de sidste mange år krydret med lidt af OAK's egne oplevelser. OAK redegjorde for Naturstyrelsens argumenter for at nedlægge Ågabet og fiskeriet i Arresø. Man fik samtidig lejlighed til at gå på opdagelse i fiskernes pænt velholdte bygninger, hvor de opbevarer deres garn og redskaber mm. Det står til at skulle rives ned, hvis Naturstyrelsens ideer bliver til virkelighed, ifølge deres forpagtningsaftale.

Det er ikke til at komme udenom, at ålen er en truet fisk og man skal gøre meget for at beskytte den. Den lange vej til og fra Sargassohavet for at gyde er fuld at mange farer.

De nuværende forpagtere har de sidste par år på eget initiativ og for egen regning udsat op til 40.000 åleyngel i Arresø med henblik på et fremtidigt fiskeri. Det er både en investering på sigt af deres erhverv samt god natur pleje af en truet fisk i Arresø. Tilbage til Arresø kommer måske kun halvdelen. Så stort svind er der i dag i ålebestanden.

Forpagterne har i god tro foretaget disse investeringer, der på sigt skulle give et bedre afkast og samtidig være med til at bevare en sund ålebestand. Dette arbejde vil være spild af både tid og penge, hvis man nu gør alvor af at stoppe erhvervsfiskeriet fra Ågabet.

En anden velsmagende fisk i Arresø er sandarten. Der er bare den ulempe, at det kun er rentabelt at fange sandarten med ca. hvert 4. år. Den blev i sin tid sat ud for at æde noget af al den skidtfisk, der var i Arresø. Ved et fortsat fiskeri fra Ågabet af begge fisk vil der stadig være et økonomisk grundlag for at fortsætte erhvervsfiskeriet i Arresø.

Nye EU-regler, og en dansk forvaltningsplan, har lagt yderlige begrænsninger for fangst af ål i hele landet. Derfor er der i dag kun få steder tilbage i dag, hvor man kan fange ål i søer. Således har en erhvervsfisker en personlig licens til at fange ål. Holder han op med at fiske, kan licensen ikke overdrages til en anden. Nye licenser oprettes ikke, så med tiden uddør fiskeriet efter ål helt af sig selv. Det bør man nok lige have i tankerne, inden en eventuel nedlæggelse af ålefiskeriet i Arresø (se fiskepleje.dk – opdateret 19 .juni 2019).

OAK Nielsen henviste til en tidligere direktør fra Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, Morten Hahn- Pedersen. Han har sommerhus i Asserbo og følger livligt med i debatten om Ågabet. Ågabet er en kulturhistorisk perle, hvor der i århundreder har været drevet fiskeri fra. Det er tåbeligt at nedlægge stedet. Man kan nemt lave et sted, hvor man formidler historien om fiskeriet. Måske som en del af nationalparkens kulturhistoriske formidling.

Ågabet kan glide naturligt ind i parken, også hvis man planlægger stier rundt om søen. At fjerne bygninger og rydde stedet er at gå for vidt. Der skal jo ikke gå naturfundamentalisme i tingene.

Vi må heller ikke glemme, at turbåden Frederikke har anløbsplads i dette gamle idylliske fiskerleje Ågabet.

Jo mere jeg har forsøgt at sætte mig ind i Naturstyrelsens udmelding, at sige stop for erhvervsfiskeriet i Arresø, jo sværere har jeg til at acceptere deres beslutning. Beskyttelsen af ålen i både i Arresø, og andre danske ferskvande, vejer tungt i min vurdering af Naturstyrelsens udmelding. Jeg synes dog fiskernes naturpleje med udsætning af åleyngel klart opvejer de negative sider her i Arresø.

Man har samtidig en indtægt til Naturstyrelsen, og det er også værd at tage med. Det er sikkert ikke de store summer i Naturstyrelsens regnskab, men det er et bidrag til den daglige husholdning og med foreningens erfaringer her i sommer med Naturstyrelsen, hvor man ikke havde midler blot til almindelig vedligeholdelse – jævnfør rydning af kanalen.

Vi har lige haft et vellykket arrangement til kanalfestlighederne, hvor vi som udgangspunkt ville sejle i gondol fra Arresødal til Nordtorvet. Det kunne man ikke imødekomme, hvor gerne man end ville. Kanalen blev renset op, nogle væltede træer blev fjernet, men nedhængende grene mm kunne man ikke finde midler til at få fjernet. Så vi var henvist til sejlads omkring Mølledammen. Samarbejdet med Naturstyrelsen var helt ok. Der blev både renset kanal og justeret vandhøjde, så alt klappede til alles tilfredshed.

Naturstyrelsen mangler nu at komme ud med, hvad man tænker at gøre ved Ågabet efter et eventuelt stop af fiskeriet. Der har været nævnt noget om et ferskvandsmuseum på en del af området, hvor fiskerne nu ligger og måske gøre brug af deres bygninger. Ligeledes har der gået rygter om at frede hele området.

Det lyder som en god ide, men er der noget i vejen med fortsat at fiske i Arresø, foreløbig indtil endelig planer for Ågabets fremtid ligger klar. Jeg kan godt se for mig, at Ågabet kommer til at ligge brak i en længere periode, hvis fiskeriet stopper, og der ikke ligger nogle konkrete planer på bordet.

Beslutningen om at stoppe erhvervsfiskeriet, fordi man bliver en del af en nationalpark og bringer fangsten af ål ind over, hviler på et spinkelt grundlag. Mig bekendt vil der både være landbrug og skovdrift i nationalparken. Disse erhverv har man vel ikke tænkt sig at røre ved.

Arresø er den mest forurenet sø i Danmark. Det skyldes ikke mindst udledning af fosfor fra de tre store nabokommuner, der grænser op til Arresø. De har gjort meget i de senere år for at forbedre vandkvaliteten. Der er dog lang vej endnu, før man kan se blot en halv meter ned i den algegrønne suppe. Det er vel også et emne, der bør sættes mere fokus på at få gjort noget ved, til glæde både for livet i søen og os andre, der daglig færdes ved kanalen.

For 300 år gravede man en kanal ud til fjorden. Det var for vandet fra søen ikke gik over sine bredder med oversvømmelse af de omkringliggende jorde til følge.

Ågabet, Kanalen og Krudtværksområdet er byens identitet – dens DNA. De hører sammen.

Det var her franskmanden Peyrembert lagde fundamentet til byen Frederiksværk, og Johan Frederik Classen fulgte i hans fodspor og grundlagde Danmarks første industri.

Historisk set har der altid været fiskeri i søen. Bønderne måtte gerne supplere deres udbytte med fiskeri, da deres jord ved søen var meget ringe. I enevældens tid, hvor kongen ejede det meste, fik Classen på et tidspunkt fiskerettighederne i Kanalen. Senere fik han også overdraget rettighederne til at fiske i Arresø af kongen.

Classen var gode venner med kongen og på et tidspunkt har kongen så overdraget Classen fiskerettighederne i søen for bestandig. Det fulgte så med, han skulle levere fisk til de kongelige slotte bl..a Frederiksborg samt Jægerspris og sandsynligvis andre af de kongelige slotte. Han har sikkert gjort noget, kongen ville belønne ham for og på den måde fået fiskerettighederne i søen.

Det var fiskedynastiet Brammer, der startede åleeventyret for ca. 150 år siden og oparbejdede det til en god forretning. I dag er det en fiskerfamilie i Gilleleje, Tom Nielsen og sønnen Thomas, der de seneste 30 år har levet af at fange fisk i Arresø og gerne vil fortsætte med det.

Halsnæs Kommune har store planer med deres projekt Stålsat By. Herunder ligger også projektet Mølledammen. Det går ud på at gøre Mølledammen større og rive en bro ned plus meget mere. Der er flere ideer om en markant ændring af hele området ved Mølledammen og mod kanalen. Borgerne vil blive inddraget snarest, da man planlægger at indkalde til et borgermøde.

Kanalen vil der også ske noget helt radikalt med. Så vidt jeg er orienteret har man fået tildelt en sum penge fra en fond til en "fornyelse" omkring kanalen. Måske derfor man lader vedligeholdelsen sejle lidt.

Jeg ved ikke præcis, hvad der kommer til at ske, men jeg ser gerne, at hele området ved Ågabet drages ind i denne fornyelse. Hermed kan vi få skabt et stort rekreativt område, med stier langs kanalen og mulighed for at nyde naturen helt ud til Arresø, hvor fuglelivet på søen kan iagttages. Det er et unikt område og når nu byen er indstillet på en fornyelse af hele området, da skal Ågabet ikke glemmes. Her skal der være plads til både fortsat fiskeri på Arresø og etablering af et ferskvandsmuseum. Tænk jer en arbejdende virksomhed et gammelt erhverv og et ferskvandsmuseum, der fortæller søens og byens historie.

Uden sø ingen industri. Og et nærmere samarbejde mellem Naturstyrelsen og Kommunen. Kanalen er fredet, og Naturstyrelsen ejer kanalen, mens Frederiksværks borgere bruger kanalen.

Henning Petersen