Søren Wettendorff, Ørnevang 2, 2th. 3450 Lillerød
Debat Nu skal jeg ikke kloge mig på pandemi, eller hvad man kunne have gjort bedre, og hvem der har gjort noget rigtigt og forkert.
Det jeg vil tale om er, hvem havde egentlig nogen ide om, hvad der var på vej samme tid sidste år. Mit første møde med Covid-19, var Politikens tegning, der gjorde kineserne rasende, og vi sad ved mine forældres morgenbord, kun et par dage før jeg skulle returnere til Thailand, hvor jeg boede, sidst i november. Jo, der var gang i noget Wuhan, og det var sådan ligesom det! At det udviklede sig til den største katastrofe, jeg i mit liv har oplevet, der både tæller Tsunami, SARS og alt det andet mere lokale, som jordskælv og oversvømmelser og trist men ikke mindst, holder vores familie adskilt, nu siden maj, hvor jeg og vores ældste datter på 8 år, endelig kunne få en billet til Danmark.
Lidt af alvoren gik op for mig i december 2019, tilbage i Thailand, hvor man allerede der skulle bære mundbind, og ikke sådan uden videre kunne bevæge sig fri rundt i landet. Vi skulle 14 dag i "karantæne", da vi flyttede fra vores hus i Bangkok til vores landsted 500 km længere nordpå. Jeg er/var i rejsebranchen, og solgte stadig rejser på livet løs, til intetanende europærer og amerikanere, og havde massere af gæster helt frem til 18 marts, hvor jeg blev ringet op af et flyselskab, der sagde de vidste jeg arrangerede rejen for dem og dem, og de bare ville gøre opmærksom på, at de havde 3 dag, så ville flyvningerne blive indstillet, og det på ubestemt tid – de flyver stadig ikke til Bangkok!
Hvad jeg vil frem til er, at vi bliver nød til at stoppe med at politisere, og stoppe med at give hinandens modparter skylden for, hvorfor det er gået som det er. "Med Lov skal land styres", helt enig, og lovene skal overholdes, men er tiden inde til det helt store blame-game nu! Er det ikke i sådanne tider vi virkelig burde sætte os i en rundkreds, og kaste alle mulige og umulige løsninger på bordet, og få problemet løst, eller i hvert fald begrænset, så meget det er muligt. Grundlovsbrud og rigsretter kan vi diskutere når vi er på den anden side, og de aflivede mink, bliver ikke levende igen uanset hvad holdning man har til den sag, og barnebruden og hendes mand bor sammen, og de har på tåbelighedens alter, mistet en masse af folks medlidenhed, ved at proklamere en erstatningssag mod Staten Danmark, for deres separation.
I bagklogskabens klare lys, er jeg helt overbevist om, at så godt som ingen havde gjort sig nogen tanker om, hvor galt det havde fat, og hvilken katastrofe det hele har udviklet sig til, og når fokus nu er skiftet til at give hinanden skylden, så er den helt gal. Det kommer til at minde en del om valget i USA, hvor fornuften er gået i fløjten til fordel for selvpromovering. Til dem der ikke er klar over det, ser det ud til Corona virussen ikke kender forskel på Blå og Rød, men blot som endnu en ondskabsfuld egenskab, kan skabe mere strid og uenighed de to blokke imellem.
Lad os nu stå sammen og få dette her overstået!
