DEBAT: Akacietorvets træer fældet

debat Onsdag morgen blev alle træer ved Akacietorvet i Farum ryddet af Furesø Kommune i forbindelse renoveringen af Farum Hovedgade.

De 11 træstubbe, der står tilbage, vidner alle om at træerne var sunde. Som der ses efterlades bygningerne ganske nøgne. Dermed er lindetræerne i hele Farum Hovedgades længde fældet. Gaden er blevet kold og rå. Den grønne charme er væk. Pladsdannelserne forsvinder og tilbage står vi med et ordinært vejforløb.