Dalai Lama besøger Obama i USA

På trods af massive kinesiske protester har USA's præsident, Barack Obama, modtaget Tibets landflygtige, åndelige leder, Dalai Lama, i Washington.

Exiled Tibetan spiritual leader the Dalai Lama (C) walks out the doors of the Palm Room of the White House in Washington, DC, Febraury 18, 2010 after meeting with US President Barack Obama.
Exiled Tibetan spiritual leader the Dalai Lama (C) walks out the doors of the Palm Room of the White House in Washington, DC, Febraury 18, 2010 after meeting with US President Barack Obama.

Tibets åndelige leder, Dalai Lama, er ankommet til det længe ventede besøg hos USA's præsident, Barack Obama, der blæser på Kinas krav om at ignorere den landflygtige munk.

Der blev råbt og viftet med tibetanske og amerikanske flag på den snedækkede Lafayette Plads over for Det Hvide Hus for at byde velkommen til Dalai Lama, som nu har mødt alle USA's præsidenter siden George Bush i 1991.

For ikke at ophidse Kina mere end højst nødvendigt er Dalai Lamas besøg omgærdet med mindre ceremoniel staffage end sædvanligt, når der er besøg i Det Hvide Hus.

Der var fotoforbud, da Dalai Lama indledte sine forhandlinger med Obama i præsidentresidensens Kortværelse, og ikke i Det Ovale Værelse, der er centrum for præsidentens magt.

Men Kina er imod enhver udenlandsk kontakt med den 74-årige buddhistiske leder, der i 1959 flygtede fra sit kinesiskbesatte hjemland til Indien. Han har siden opbygget en entusiastisk, verdensomspændende skare, der følger hans åndelige lære.