COVID-19-pandemien kom mere eller mindre som et lyn fra en klar himmel og skabte frygt og bekymringer i hele samfundet. Desværre er det lige præcis de bedste betingelser, hvis du er svindler på kynisk jagt efter ganske almindelige ængstelige menneskers penge.
Mens resten af verden står sammen hver for sig og forsøger at begrænse pandemiens negative følger for hele vores samfund, er der nemlig nærmest ingen ende på, hvor udspekulerede fiduser plattenslager kan komme i tanke om for at snyde penge ud af folk.
Vi har samlet en række af de mest prominente eksempler til skræk og advarsel.
COVID-19-pandemien kom mere eller mindre som et lyn fra en klar himmel og skabte frygt og bekymringer i hele samfundet. Desværre er det lige præcis de bedste betingelser, hvis du er svindler på kynisk jagt efter ganske almindelige ængstelige menneskers pe
Skumle e-mails, der forsøger at få uskyldige modtagere til at oplyse deres finansielle oplysninger (kodeord, kontonumre, brugernavne etc.), har været kendt siden midten af 90erne, men mængden er steget til astronomiske højder ifm. coronakrisen. De ryger som regel i din spammappe Google hævder eksempelvis, at de blokerer omkring 18 millioner coronarelaterede e-mails hver eneste dag men der er stadig mange, der finder frem til din indbakke alligevel.
Svindlerne ved, at mange har oplevet betydelige økonomiske udfordringer ifm. nedlukningen, og det forsøger de koldt og kynisk at udnytte.
Mange svindelmails kommer forklædt som meddelelser fra offentlige myndigheder med tilbud om skattenedsættelser, støttekroner, gratis mundbind og andre gode sager. Fælles for dem alle er, at de lige skal have dig til at indtaste et par økonomiske oplysninger, inden du kan modtage din gave. I virkeligheden er der selvfølgelig intet positivt at hente i mailen. I stedet bruger svindleren dine indtastede oplysninger til at lænse din bankkonto eller købe ting fra webshops på dit kreditkort.
Hvis myndighederne har brug for at komme i kontakt med dig om noget vigtigt, vil de aldrig bruge mail. Du får en besked i e-boks, et opkald eller et officielt brev i stedet for.
Hvis du er i tvivl om, om en meddelelse er legitim, kan du altid ringe til et officielt nummer og få oplysningerne bekræftet eller tjekke oplysningerne på et officielt website. Du må aldrig bare besvare e-mailen.
Opdatering af betalingsoplysninger
Et andet kendt angreb går ud over abonnenter på diverse internettjenester som Netflix og Spotify. Mange har fordrevet tiden derhjemme under nedlukningen med et abonnement på en form for streamingtjeneste, og når man først har vænnet sig til at have alverdens underholdning lige ved hånden, kan det være svært at skulle undvære igen.
Det ved svindlerne, og de udnytter det ved at sende mails ud til folk med opfordringer til at opdatere deres betalingsoplysninger til en specifik streamingtjeneste, så de ikke mister deres abonnement.
Mailen har imidlertid intet med den pågældende streamingtjeneste at gøre. Linket til opdatering af betalingsoplysninger sender i stedet alle dine informationer videre til svindleren, der så kan bruge dem til at foretage køb med dit kreditkort.
Uanset hvad må du aldrig besvare en sådan mail eller trykke på de inkluderede links. Hvis du har brug for at opdatere dine betalingsoplysninger, skal du altid gå direkte ind på den pågældende streamingtjenestes website og angive dine ændringer på din profil.
Lidt i samme boldgade har vi mails, der udgiver sig for at være fra kendte gambling- og shoppingsites og tilbyder dig gratis spil eller store rabatter.
Har du modtaget et tilbud om et gratis spil på et casino, hvor du ikke har en konto i forvejen, kan det selvfølgelig være svært at vide, om det er reelt eller ej. Du kan dog være sikker på, at legitime casinoer altid inkluderer nøgleoplysninger i mailen om, hvordan du skal bruge det gratis spil, og i det hele taget om, hvordan casinobonusser fungerer.
På samme måde vil en tilbudsmail fra en troværdig internetbutik også altid indeholde relevante betingelser for tilbuddet. Er du i tvivl, kan du selvfølgelig kontakte det pågældende sted via kontaktoplysningerne på deres officielle website og få bekræftet tilbuddets eksistens.
Falske reklamer for beskyttelsesudstyr
Svindlerne ved naturligvis godt, at vi allesammen vil gå temmelig langt for at beskytte os, og det har udløst en tsunami af falske annoncer på diverse websites og social medier.
Der reklameres for mirakelkure mod virussen, håndsprit, mundbind og alt muligt andet, men enten er det for skyhøje priser eller også får du et ubrugeligt produkt eller måske endda ingenting tilsendt, når du har betalt.
Der findes dog også legitime sælgere af beskyttelsesudstyr på nettet, og det store problem er så, hvordan du ser forskel. Heldigvis har it-borger forfattet en hel artikel om, hvordan du spotter falske reklamer, så den kan vi kun anbefale, at du læser.
Skadelige apps og websites
Desværre er det ikke kun i forbindelse med mails og reklamer, du skal være på vagt. Både apps og websites kan være sat op til at snyde folk.
Der har allerede været tilfælde af Android-apps, der officielt havde til formål at holde øje med spredningen af virus, men i stedet installerede ransomware på brugerens enhed og krævede betaling for at løse problemet.
Andre apps har umiddelbart virket, som de skulle, men har så sendt brugerne videre til skadelige websites, når de har haft brug for yderligere oplysninger om virussen.
Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden har udviklet appen Mit digitale selvforsvar, der holder dig opdateret om nye digitale trusler og sender dig advarsler, når it-kriminelle har iværksat nye tiltag for at svindle dig for penge og oplysninger.
Falske profiler på sociale medier
Praktisk taget alle sociale medier plages af bots, der spreder misinformation og opildner til kaos, og det bliver som regel kun værre i krisesituationer.
I forbindelse med COVID-19 har der især været en stigning i de mere personligt orienterede angreb, hvor falske profiler benyttes til at manipulere rigtige brugere til at udlevere økonomiske oplysninger.
Der har sågar været eksempler på, at svindlere har overtaget rigtige menneskers identitet og brugt den til at indlede samtaler med de pågældendes kontakter i håb om at vride penge ud af dem med historier om sygdom eller falske gode tilbud.
Som med de falske websites ovenfor er det heldigvis ofte forholdsvist nemt at afsløre en falsk profil, hvis du ved, hvad du skal holde øje med.
Falske investeringsmuligheder
De enorme stigninger i værdien af kryptovaluta har fristet mange til at hoppe med på investeringsbølgen, og det udnytter svindlerne nu, hvor flere og flere står med en uoverskuelig økonomisk fremtid pga. truslen om fyring og arbejdsløshed.
Digitale valutaer er immune over for recession og krise, lokker svindlerne, og hvis du investerer nu, kan du sikre dig en solid økonomi i fremtiden, selv hvis du skulle miste dit job pga. COVID-19.
Det lyder godt og bakkes til en vis grad op af eksperter, men problemet er, at du ofte ikke ser så meget som en bøjet Bitcoin for dine surt sammensparede danske kroner. Så snart svindlerne har fået overført dine penge, hører du aldrig fra dem igen.
Selvom der altså er rigelig mulighed for at blive snydt, bør du ikke lade onlinekriminelle skræmme dig fra at bruge internettet til vigtige ting. Hvis du holder øjnene åbne, altid tjekker kilden til oplysninger og sætter dig ind i, hvordan du spotter de tydelige tegn på en svindler, har du allerede minimeret risikoen for at komme galt af sted betydeligt.
Og så gælder det gode gamle udtryk jo stadig:
Hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det det nok også.
