Coronasmitten aftager – men ikke hurtigt nok for ny variant

Det er fundet det laveste antal nye smittetilfælde siden november. Men en mere smitsom variant spredes stadig.

Coronasmitten aftager - men ikke hurtigt nok for ny variant
Antallet af nye bekræftede coronatilfælde er faldet til det lavestes siden november. Men en mere smitsom virusvariant spreder sig fortsat. (Arkivfoto)
Antallet af nye bekræftede coronatilfælde er faldet til det lavestes siden november. Men en mere smitsom virusvariant spreder sig fortsat. (Arkivfoto)

FAKTA: To kvinder i 30'erne er døde med covid-19

Flere end 10.000 har været indlagt med coronavirus i Danmark, og også folk i 30'erne mister livet med covid-19.

Det kan man læse i en ugentlig rapport med overvågningsdata fra Statens Serum Institut (SSI) tirsdag.

Her er nogle centrale nedslag i rapporten.

* To i 30'erne og to i 40'erne er døde med coronavirus.

Den seneste uge er to kvinder i 30'erne og to mænd i 40'erne døde med covid-19. En af kvinderne og en af mændene havde andre underliggende sygdomme.

Der er dog stadig klart flest dødsfald blandt de ældste aldersgrupper. Der er den seneste uge bekræftet 203 nye dødsfald, så i alt 1623 er konstateret døde med coronavirus.

* 30 procent af hovedstadens plejehjem har haft smitte den seneste uge.

På 61 plejehjem i Region Hovedstaden er mindst én af beboerne bekræftet smittet med coronavirus den seneste uge. Det svarer til 31,6 procent af regionens 193 plejehjem.

Region Sjælland har registreret mindst én smittet på 11,1 procent af regionens plejehjem, mens det for regionerne Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland er henholdsvis 4,9 procent, 9,8 procent og 6,7 procent.

* Yderligere 31 er indlagt med coronavirus.

I løbet af den seneste uge er det totale antal indlagte med coronavirus steget med 31 til 917.

Over halvdelen af patienterne – 462 – er indlagt på et hospital i Region Hovedstaden.

* Danmark har rundet 10.000 indlæggelser med covid-19.

Set over hele pandemien har der været 10.185 indlæggelser med coronavirus i Danmark. Tre ud af fire af de indlagte var 50 år eller ældre, og cirka 60 procent af de indlagte havde andre underliggende sygdomme.

Kilder: Statens Serum Institut.

FAKTA: Nu har to procent af befolkningen fået første stik

117.104 personer har frem til tirsdag morgen fået den første af to doser coronavaccine fra Pfizer og BioNTech.

Det svarer til, at 2,01 procent af befolkningen har påbegyndt vaccinationen.

Den første vaccine blev givet 27. december, og opgørelsen går frem til tirsdag morgen klokken 04.30.

Statens Serum Institut gør opmærksom på, at der kan være en forsinkelse i registreringen af de givne vacciner.

Her kan du se, hvordan vaccinationerne fordeler sig regionalt:

* Region Hovedstaden: 36.857 personer har påbegyndt vaccinationen.

* Region Midtjylland: 26.368 personer.

* Region Syddanmark: 13.613 personer.

* Region Sjælland: 16.142 personer.

* Region Nordjylland: 23.735 personer.

* Personer uden kendt tilhørsregion: 389 personer.

Her kan du se, hvordan vaccinationerne fordeler sig på aldersgrupper:

* 10-19 år: 301 personer har påbegyndt vaccinationen.

* 20-29 år: 7204.

* 30-39 år: 12.278.

* 40-49 år: 17.355.

* 50-59: 21.097.

* 60-69: 16.867.

* 70-79: 11.505.

* 80-89: 18.084.

* 90+: 12.413.

Kilde: Statens Serum Institut.

FAKTA: Disse lande er længst fremme med vaccinationer

Der er stor forskel på, hvor hurtigt det går med at vaccinere i de forskellige lande.

Israel er klart i den globale førertrøje og forventer allerede i marts at have vaccineret alle voksne israelere. I EU er det Danmark, der er længst fremme.

Her er en oversigt over, hvor stor en andel af befolkningen der har fået første stik i de lande, der har haft mest fart på vaccinationerne.

I læsningen af tallene skal man være opmærksom på, at der er forskel på, hvornår seneste status fra de forskellige lande er offentliggjort.

1. Israel: 21,38 procent (11. januar).

2. Forenede Arabiske Emirater: 11,8 procent (11. januar).

3. Bahrain: 5,44 procent (11. januar).

4. Storbritannien: 3,94 procent (11. januar).

5. USA: 2,72 procent (11. januar).

6. Danmark: 2,01 procent (12. januar).

7. Island: 1,43 procent (30. december).

8. Italien: 1,16 procent (11. januar).

9. Slovenien: 0,99 procent (10. januar).

10. Spanien: 0,87 procent (11. januar).

Kilde: Our World in Data og Statens Serum Institut (SSI).

FAKTA: Nu har to procent af befolkningen fået første stik

117.104 personer har frem til mandag morgen fået den første af to doser coronavaccine fra Pfizer og BioNTech.

Det svarer til, at 2,01 procent af befolkningen har påbegyndt vaccinationen.

Den første vaccine blev givet 27. december, og opgørelsen går frem til mandag morgen klokken 04.30.

Statens Serum Institut gør opmærksom på, at der kan være en forsinkelse i registreringen af de givne vacciner.

Her kan du se, hvordan vaccinationerne fordeler sig regionalt:

* Region Hovedstaden: 36.857 personer har påbegyndt vaccinationen.

* Region Midtjylland: 26.368 personer.

* Region Syddanmark: 13.613 personer.

* Region Sjælland: 16.142 personer.

* Region Nordjylland: 23.735 personer.

* Personer uden kendt tilhørsregion: 389 personer.

Her kan du se, hvordan vaccinationerne fordeler sig på aldersgrupper:

* 10-19 år: 301 personer har påbegyndt vaccinationen.

* 20-29 år: 7204.

* 30-39 år: 12.278.

* 40-49 år: 17.355.

* 50-59: 21.097.

* 60-69: 16.867.

* 70-79: 11.505.

* 80-89: 18.084.

* 90+: 12.413.

Kilde: Statens Serum Institut.

Der er fundet 1076 nye smittetilfælde med coronavirus i Danmark.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI). Det er det laveste antal daglige smittetilfælde siden slutningen november.

De positive tilfælde er fundet blandt 57.956 prøver, og dermed er 1,86 procent af prøverne positive.

Når man ser på andelen af positive smittetilfælde, er det på niveau med de seneste dage.

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, anslår, at antallet af nye smittede falder 10-15 procent om ugen.

Det ville normalt være godt. Men det er ikke nok, når den mere smitsomme engelske virusvariant B117 fortsat spredes.

– Hvis den skal forhindres i at spredes ukontrolleret, skal vi have så stor social afstand, at faldet af nye positive bør falde 30-40 procent hver uge, siger han.

Han peger på, at effekten af de seneste restriktioner, hvor forsamlingsloftet blev sænket, endnu ikke kan ses. Det sker først i slutningen af ugen.

B117-varianten spiller ifølge Viggo Andreasen i øjeblikket ikke en stor rolle i antallet af smittede eller hospitalsindlæggelserne. Varianten vokser dog stadig med en fordoblingstid på en uge, vurderer han.

– I løbet af få uger – SSI mener fire til fem uger – vil B117 blive den mest almindelige.

– Så vil vi se en periode, hvor smittetallene fordobles på en uge, medmindre der gribes kraftigt ind for at reducere smitten, siger lektoren.

Antallet af indlagte er faldet med tre til 917. Ud af de indlagte er 135 patienter på intensiv, hvoraf 90 er i respirator.

Der er det seneste døgn registreret 26 dødsfald. Dermed har Danmark rundet 1623 dødsfald under pandemien.

Selv om der er i øjeblikket er faldende smittetal, vil restriktionerne næppe bliver lempet, når de udløber 17. november.

Kontakttallet – der viser, hvor mange en smittet sender smitten videre til – er den seneste uge opgjort til 0,9.

Det vil sige, at ti smittede sender smitten videre til ni andre.

Den britiske variant vurderes at kunne smitte være op mod 50-74 procent mere smitsom.

653 danskere fik mandag det første af to stik med coronavaccinen fra Pfizer og BioNTech. Det er det laveste antal, siden vaccinationerne begyndte 27. februar.

Det skyldes ifølge Ekstra Bladet, at der ikke er flere vacciner lige nu. Der kommer dog løbende nye forsyninger.

I alt 2,01 procent af Danmarks befolkning har påbegyndt vaccinationen – hovedsageligt plejehjemsbeboere og ansatte i sundhedssektoren.