Cirkusmilliardær i rummet

Guy Laliberte er i rummet. Han er sendt af sted med en russisk rumfartøj og er verdens syvende rumturist.

Canadian space tourist and founder of Cirque du Soleil Guy Laliberte is seen during space suit testing prior to his blast off from a Russian leased Kazakh Baikonur cosmodrome on September 30, 2009 in a Russian Soyuz TMA-16 rocket to the International Spac
Canadian space tourist and founder of Cirque du Soleil Guy Laliberte is seen during space suit testing prior to his blast off from a Russian leased Kazakh Baikonur cosmodrome on September 30, 2009 in a Russian Soyuz TMA-16 rocket to the International Spac

Den 50-årige canadiske rigmand Guy Laliberte er sendt ud i rummet om bord i et russisk sojus-fartøj.

Laliberte menes at have betalt 35 millioner dollar – knapt 180 millioner kroner – for at få lov til at flyve til Den Internationale Rumstation (ISS) fra Bajkonur-rumcentret i Kasakhstan.

Laliberte har råd til det. Han har en personlig formue i omegnen af 2,5 milliarder dollar.

Han er verdens syvende såkaldte rumturist – rigmænd, der griber i lommen for en tur til ISS. Canadieren, der er tidligere ildsluger, er blevet styrtende rig på sit cirkus, Cirque du Soleil.

Fartøjet med Laliberte, en russisk kosmonaut og en amerikansk astronaut blev sendt af sted onsdag kl. 09.14 dansk tid.

Det er planen, at fartøjet lægger til på ISS på fredag, og her skal cirkusmilliardæren så tilbringe 12 dage.

Derefter skal Guy Laliberte tilbage igen i et russisk fartøj sammen med to andre besætningsmedlemmer.

Laliberte bliver formentlig en af de sidste rigmænd, der kan betale sig til en tur til ISS i en rum tid.

Efter planen tager USA sine rumfærger ud af drift næste år, og derefter bliver der pres på de russiske sojus-fartøjer, som da bliver ene om at transportere mennesker og forsyninger til og fra ISS.