Byttede rundt på diesel og benzin

Hvis man har tanket på Q8 i Lynge eller Slangerup, så kan det være en god idé at lade bilen stå: I Lynge er der fyldt benzin i dieseltanken, og i Slangerup er der solgt diesel fra standeren med Blyfri 95 – og omvendt.

Foto: Michael Braunstein

Det skriver Københavns Radios hjemmeside.Ifølge Q8 blev fejlen i Slangerup opdaget onsdag aften, hvorefter standeren straks blev lukket. I Lynge blev uheldet opdaget torsdag formiddag kl. 10.00. Også her blev der lukket for yderligere udlevering.Har du tanket enten benzin eller diesel mellem kl. 22.48 tirsdag og kl. 21.30 onsdag på Q8 i Slangerup, bør du få slæbt bilen på værksted og få brændstoffet tanket af. Den samme opfordring gælder kunder, der har tanket diesel i Lynge mellem tirsdag kl. 23.46 og torsdag kl. 10.00. Kører man i en bil med forkert brændstof, er der risiko for at motoren smadres – i værste fald kan bilen bryde i brand, skriver Københavns Radio.