Byråd afliver pendlerrute mellem Aarhus og Samsø

TirsdagDR

Tophistorie fra DR distribueret af Ritzau.

INFO: Anvendelse af Ritzaus tophistorietjeneste (tidl. Citattjenesten) og materiale herfra forudsætter accept af vilkårene i bunden af denne meddelelse.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Bo billigt på naturskønne Samsø og arbejd eller studer i Danmarks næststørste by, Aarhus.

Det ønske-scenarium ville Samsøs borgmester, Marcel Meijer (S), og Samsø-Aarhus Expressen gerne prøve af med en pendlerrute mellem Samsø og Aarhus C.

Men Venstre og Konservative i Samsø Byråd siger nu nej efter et ekstraordinært byrådsmøde, hvor det blev diskuteret, om kommunen skulle sende en ansøgning til staten om støtte på fire millioner kroner.

Det skriver DR Østjylland.

Marcel Meijer mener, at en ansøgning ville være risikofri for kommunen, og han ærgrer sig over udfaldet.

– Her var et vindue, hvor vi kunne realisere en vision de næste to år, hvor vi virkelig kunne se, om det er muligt at bosætte sig på Samsø og uddanne sig eller arbejde i Aarhus, og den mulighed er forpasset nu, siger han til DR Østjylland.

Pengene skulle gøre ruten rentabel, men blandt andet det konservative kommunalbestyrelsesmedlem Per Urban Olsen mener, at færgen havde nogle helt urealistiske budgetter.

– Passagertallene var fuldstændig urealistiske til vinter, og det er dem, der skal udløse det nødvendige tilskud, siger han til DR Østjylland.

Folkene bag færgeruten vil nu gå i tænkeboks for at finde ud af, om ruten har en fremtid, fortæller talsmand for Samsø-Aarhus Expressen Hans Christian Hesseldahl.

– Det er noget af en mavepuster. Det bliver op ad bakke at samle kræfter igen til at sætte et projekt i søen, når flertallet i kommunalbestyrelsen ikke ønsker os, siger han til DR Østjylland.

Før byrådsmødet var omkring 150 demonstranter mødt op foran rådhuset for at støtte en ansøgning.

Redaktionel kontakt:

DR Østjylland

tlf.:

e-mail: p4aarhu

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at inkludere dette ved videreudnyttelse.