Bygningen eller skibene?

"Vi har en bygning, der ikke kan tåle at stå ude om natten, og det er lidt af en udfordring, når den er fredet. Vi vidste, det var slemt, men det er langt værre", konstaterer borgmester Joy Mogensen efter at have læst rapporterne fra Teknologisk Institut, der blandt andet havde til opgave at vurdere facadens levetid mod Roskilde Fjord. Vikingeskibsmuseet havside har længe været udsat for krakeleringer i betonen – en udvikling, der tilsyneladende bare har accelereret efter stormen Bodil i 2013.