Byggeri ved Bakkehusene skudt til hjørnespark

Kommunalbestyrelsen har udskudt en beslutning om at udstykke 25 parceller og en støjvold ud mod Helsingørmotorvejen

HØRSHOLM: En mudret sag. Sådan kan man i mere end en forstand betegne planerne om at udstykke 25 grunde på arealet mellem Bakkehusene og Helsingørmotorvejen. Området grænser mod nord op til et vådområde, hvilket stiller særlige krav til støjafskærmningen, men det der især har gjort sagen mudret, er det politiske ping-pong spil, der senest har ført til, at kommunalbestyrelsen har udsat sagen til næste møde.