BSV topper 2.division

Foto: Thomas Lesly Rasmussen

BSV tog søndag turen til sydhavsøerne for at møde nedrykkerne fra 1.division LFA.

Træner Lars Dalsborg kunne glæde sig over, at kunne stille med et stærkt hold og BSV fik også den bedste start på kampen.

De godt 700 tilskuere fik ikke mulighed for at se hjemmeholdet score kampens første mål. Det stod BSV for, da Erdinc Iljazowski og Mads Westh elegant kombinerede sig igennem og Mads Westh kunne sende sin egen returbold i netmaskerne til 1-0 til BSV.

BSV gik til pausen med denne smalle føring og 2. halvleg forløb planmæssigt og BSV fik lukket kampen med godt 6 minutter igen, da Erdinc Iljazowskis hjørnespark ved forreste stolpe blev headet ind af Jonas Bertelsen.Topscorer Thomas Myssing fik ikke scoret denne søndag og han missede en friløbet i 2. halvleg alene med LFAs målmand.

Lars Dalsborg var tilfreds med kampens forløb " Vi møder ikke et hold på højt niveau og vi havde rimeligt nemt ved at matche dem og Christian Smed spiller en rigtigt god kamp i midterforsvaret ". Lars Dalsborg havde også ros til Tobias Toftesgaard, som har vist et højt niveau de seneste kampe.

BSV fører nu 2.division og møder nummer 2 fra Brøndby lørdag på Vedbæk Stadion. Der er kampstart kl. 15.00 og mon ikke der bliver kamp om stolene rundt om banen.

u003cfield name=u0022factboxu0022u003e