Efter tre tætte sæt i kampen om bronzemedaljerne kunne pigerne fra Ravnsholtskolen række hænderne i vejret. De havde vundet medaljer ved finalestævnet i skolevolleyball.
Ved stævnet var der masser flotte og tætte kampe. Dommerne var nogle af landets bedste spillere fra Marienlyst, som ledte eleverne godt igennem kampene.
Ravnsholtskolens piger tabte en af indledende kampe. Det var til de senere vindere fra Bagsværd Kostskole. Det blev også til et tæt nederlag i semifinalen til Beder Skole fra Østjylland.
Kampen om bronzemedaljerne blev også meget tæt – igen tre tætte sæt – denne gang dag med lykkelig udgang for Ravnsholtskolens piger og dermed var bronzen hjemme.