Torsdag eftermiddag var der ekstra tryk på Usserød Kongevej i Hørsholm, da Helsingørmotorvejen ved Hørsholm var spærret af på grund af et færdselsuheld.
Afspærringen skyldtes, at en 47-årig mand fra Kokkedal ved 16-tiden blev påkørt på motorvejen, mens han holdt stille i sin bil med aktiveret havariblink.
Det overså en bilist og bragede ind i bilen. Nordsjællands politi oplyser, at der var store skader ved påkørslen, men politiet oplyser ikke hvilke, eller om parterne kom uskadt fra ulykken.