Musikteatergruppen Ragnarock byder fra torsdag den 7. april indenfor på Hotel Neptun med forestillingen 'Brændte Broer'. Hotellets svenske direktør og hans stab vil gøre det til et uforglemmeligt ophold for gæsterne, lover Ragnarock i en pressemeddelelse.
Forestillingen er skabt af de cirka 30 medvirkende og deres instruktører, Karen Sidenius og Joachim Clausen, og den spiller den 7.-8., 11.-12. og 14.-15. april, alle dage kl. 19.30 på Baunebjergscenen, Baunebjergvej 401 i Humlebæk.
Billetter købes på www.ragna.dk – der er også billetsalg i døren, hvis der er billetter tilbage. -JF